Udgivet i 1 kommentar

Analyse af Phie Ambos film 70/30

Analyse/anmeldelse af Erik Ejlskov, der er fast medlem af Klimacafegruppen.dk der mødes hver torsdag foran Christiansborg, til klimapåmindelsen og klimacafeen.

Filmens ”helte” er i første række Ida Auken og Dan Jørgensen. I anden række – langt bagefter – kommer Fridays for Future ved Esther og Selma. Det er vigtigt, fordi det er afgørende for, hvem der kommenterer forløbet filmen igennem, hvorved de får indflydelse på synsvinklen.

Filmen handling løber fra september 2019 til december 2020. Den lægger ud med at præsentere hovedpersonerne. Dan Jørgensen forklarer, hvor alvorlig situationen er, det er nu der skal handles., siger han. Ida Auken leder et klimamøde hos De Radikale og holder foredrag et andet sted. Fridays arrangerer demonstrationer. 

Phie Ambo har fået lov til at følge en række forhandlinger på Christiansborg. Det er forhandlinger mellem de politiske partier, og det er Ida Aukens og Dan Jørgensens forhandling med Fridays, som de inviterer til at komme med deres synspunkter. Her ligger filmens styrke, vi følger dette forløb nøje, hvilket er meget interessant. Samtidig bliver det som nævnt kommenteret af hovedpersonerne, vi får at vide, hvad vi skal mene. Alle partier skal helst være med (læs de borgerlige) slår Ida Auken fast. Det er måske knap så vigtig med ”den yderste venstrefløj”, som hun benævner dem. 

Forhandlingsforløbet om de 70 pct. går godt, og der er stor begejstring. Målet med 70 pct. reduktion i 2030 bliver vedtaget i nov. 2019, og partier med 167 mandater står bag. 

I maj måned 2020 præsenterer Dan Jørgensen energiøerne. Han er skuffet over, at der ikke er mere begejstring, han spekulerer over hvorfor han ikke får mere ros. Han anser øerne for at være et kæmpefremskridt.

I maj måned bliver Ida Auken syg af stress. Dan Jørgensen siger til filmen, at han savner hende, han vil opkalde en af øerne efter hende.

Næste mål er aflysningen af 8. udbudsrunde. Der er ikke afgørende forhandlinger på samme måde som om de 70 pct., Dan Jørgensen bliver ved med at trække tiden ud. Der bliver spurgt mange gange til den, men der skal undersøges dit og dat. 

Endelig i december kommer meddelelsen om at 8. udbudsrunde bliver aflyst. Det bliver præsenteret som noget stort. Men Fridays er ikke imponeret, det har længe været klart, at Dan Jørgensen var tvunget til at gøre det.

Til slut aflægger Phie Ambo besøg hos den syge Ida Auken, der får lov til at udtrykke sin store tilfredshed med at de to mål er nået og filmen toner ud.

Filmen fremstår som en hyldest til Ida Auken og Dan Jørgensen og de to mål, der bliver nået. Den eneste kritik, der kommer frem er den Fridays for lov til at komme med – ind imellem – vi hører om forhandlingerne. Men der var jo langt mere kritik i dagspressen af Dan Jørgensens nølen, desuden er hockeystaven allerede præsenteret på det tidspunkt, hvor filmen udtrykker begejstring for sejren med aflysningen af 8. udbudsrunde. Hockeystaven er jo et symbol på den måde, hvorpå Socialdemokratiet undgår at leve op til klimaloven. Desuden skal vi ikke langt ind i 2021, før Klimarådet kommer med sin sønderlemmende kritik, men filmen vil ikke diskutere klima – kun berette om de storslåede sejre, som Ida Auken og Dan Jørgensen vinder.

**

Læs mere om filmen på CPH DOX her

1 tanke om “Analyse af Phie Ambos film 70/30

  1. Tak til Erik for anmeldelsen.
    Jeg har det underligt med filmen. Det vigtigste øjeblik i den var der, hvor Ida, Selma og Ester går ud ad døren og Ida siger: “Vi er på samme hold”. Det er jeg nemlig lodret uenig i. Aktivister og politikere er og skal være på hver deres hold. Politikerne skal repræsentere deres vælgere, og vi har vores egne mål. Vi kan ikke presse politikerne ud over deres vælgerbase, for så svigter de dem. Vi svigter os selv, hvis vi lader os lokke nærmere af politikerne. De hører til på borgen og i deres partiforeninger. Vi på gaden. Nogle af de grønne kommer på de grønne, bonede gulve og danner en grøn elite (Connie H segmentet, Steen Hildebrandt m.fl.).
    Jeg synes ikke, at Fie Ambo har fat i noget afgørende nyt, men hvor skulle det også komme fra? Vi grønne er ikke enige om en ny samfundsmodel. Hvilket samfund kommer der ud af Rebellerne? De råber, Stop! Men hvad så? Det samme gør vi andre, men hvad så mere?
    Jeg kan godt se, at det er svært at lave en film om noget, der ikke eksisterer endnu. Jeg ved ikke noget om Fie ud over, at jeg har set flere af hendes film med fornøjelse og hørt om Den grønne friskole på Amager. Det er nok svært at lave en film om et Danmark, hvor flertallet synes, det går godt, og der er så mange gode politikere. Så skal en filmskaber gå til yderligheder og fortælle den usminkede sandhed, men hvem kan holde ud at høre den? Det problem kender vi som aktivister jo udmærket. Det er knuden, og den skal vi løse.

Skriv et svar