Udgivet i Skriv en kommentar

Ekstreme vejrforhold påvirker forsikringerne

Boligejere står til at skulle betale mere i forsikring pga. klimaforandringer og ekstreme vejrforhold. Udviklingen er allerede startet, konkluderer Association of Britich Insurers, ABI, i en ny rapport.

Association of British Insurers (ABI) har i en rapport undersøgt, hvordan klimaændringerne påvirker forsikringspriserne. Tendensen er klar – forsikringerne bliver dyrere. Eksempelvis var erstatningskravene i Storbritannien i forbindelse med stormskader i 1998 og 2003 det dobbelte af, hvad de havde været i fem år før.

– Klimaforandring er ikke et eller andet fjernt, som fremtidige generationer må tage sig af. Den er her på mange måder allerede og påvirker hele forsikringsbranchen lige nu, skriver ABI. Tørre, varme somre får husene til at synke og slå revner, mens varme, våde vintre er skyld i oversvømmelser og beskadigede ejendomme. Samtidig forventes det, at direktører i fremtiden kan blive stillet til ansvar, hvis en virksomhed påvirker miljøet i negativ retning.

– Forsikring er på klimaforandringens frontlinje. Denne rapport kan hjælpe til at sikre, at de fornødne skridt bliver taget af forsikringsselskaberne, regeringen og andre parthavere, så klimaforandringen kan forvaltes effektivt, siger John Parker, direktør i ABI.

Kilde: Heidi Amsinck, Jyllands-Posten (09.06.04), Erhverv & Økonomi, s. 7.

Denne nyhed er fra MILJØ INFO

MILJØ INFO er en elektronisk informationsservice til alle, der beskæftiger sig professionelt med miljø og arbejdsmiljø.

Få mere info på: http://www.miljoinfo.dk

MILJØ INFO leverer nyhederne til Øko-nets oplysning om drivhuseffekten, dens forebyggelse og konsekvenser.

Skriv et svar