Udgivet i Skriv en kommentar

Klimaforandringer til debat i København

16 forskere var i weekenden samlet til en konference om det globale klima. En artikel i det engelske tidsskrift Nature satte gang i det hele.

I weekenden var en gruppe forskere fra Europa, USA og Australien samlet i København for at diskutere sammenhængen mellem den globale opvarmning og klimaændringer samt biodiversitet. Sammenkomsten var arrangeret af Henrik Saxe, direktør for Institut for miljøvurdering (IMV), og blev afholdt på baggrund af en artikel i tidsskriftet Nature i januar. Her forudså artiklens forfatter Chris Thomas, biologiprofessor fra Leeds Universitetet i Storbritannien, at over en million plante- og dyrearter er truet af udryddelse p.g.a. den globale opvarmning.

Flere af de 16 deltagende forskere stiller sig kritisk an overfor Chris Thomas’ brug af data og teori. Det gælder blandt andre den amerikanske professor Daniel Botkin fra University of Californien, som også er medarrangør af konferencen. Desuden var der inden konferencen ikke helt enighed om, hvorvidt klimaændringerne medfører varmere eller koldere vejr. Alligevel er forskerne generelt meget optaget af, hvordan man i et videnskabeligt samarbejde kan gøre noget radikalt ved klimaændringerne.

Det er konferencens formål, at samarbejdet skal fortsætte over e-mail, og at der skal udarbejdes en videnskabelig artikel.

Kilder: Mette Klingsey, Information (28.-29.08. 04), s. 3; Ritzaus Bureau, Jyllands-Posten (30.08.04), 1. sektion, s. 4; Jesper Tornbjerg, Politiken (30.08.04), 1. sektion, s. 5; Mette Klingsey, Information (30.08.04) s. 3.

Denne nyhed er fra MILJØ INFO

MILJØ INFO er en elektronisk informationsservice til alle, der beskæftiger sig professionelt med miljø og arbejdsmiljø.

Få mere info på: http://www.miljoinfo.dk

MILJØ INFO leverer nyhederne til Øko-nets oplysning om drivhuseffekten, dens forebyggelse og konsekvenser.

Skriv et svar