Mange eksperter mener, at vi kan gøre noget ved den globale opvarmning. Men effekten vil først kunne ses om mange år, og der er ikke enighed om hverken pris eller udbytte.
Ifølge alskens målinger er der blevet varmere på Jorden. Temperaturen er steget ca. 0,6 grader i gennemsnit siden 1861, og stigningen har især taget fart fra 1990’erne og frem. Verdens gletsjere er i fuld gang med at smelte, vandet i verdenshavene stiger, øer forsvinder, dyr uddør, og vi oplever hedebølger, kraftig nedbør, ingen nedbør og orkaner på steder, hvor vi aldrig før har oplevet sådanne fænomener. Det konstaterer Lars From i Jyllands-Posten i dag i en artikel om klimaændringer.
Og det bliver ikke ved det, skriver Lars From. Førende klimaforskere i FN’s klimapanel, IPCC, har således regnet sig frem til, at temperaturen vil stige med yderligere et sted mellem 1,4 og 5,8 grader i løbet af de næste hundrede år og endnu mere over de næste tohundrede år.
Om opvarmningen skyldes den menneskelige aktivitet, herunder særligt vores afbrænding af kul, olie og gas, hersker der stadig uenighed om, men IPCC konstaterer i deres seneste rapport, at ”størstedelen af den observerede opvarmning i de seneste 50 år sandsynligvis skyldes de øgede koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren”.
På trods af det, er eksperter og politikere verden over uenige om, hvorvidt og hvor meget der skal gøres ved den globale opvarmning. Nogle eksperter mener, at vigtige emner som miljø ikke kan gøres op i penge, andre mener, at vi bør gøre noget mere ved de sociale problemer, før vi gør noget ved miljøproblemerne.
EU har valgt politisk at gå i spidsen i et forsøg på at få skabt mere alternativ energi og reducere udledningen af drivhusgasser gennem Kyoto-aftalen, som blandt andet USA og Australien har sagt nej til, og Rusland endnu mangler at skrive under på. Heller ikke udviklingslandene er endnu blevet pålagt nogen form for begrænsninger i deres udledning, og Kirsten Halsnæs, forskningsspecialist fra UNEP-Centret på Risø og medlem af FN’s klimapanel, mener i den sammenhæng ikke, at der kommer gang i nogen udvikling mod et verdenssamfund med mindre udledning af drivhusgasser, før også udviklingslandene ser en interesse i at være med.
Trods uenighed om, om man kan bruge cost-benefit analyser til at regne ud, hvad indsatsen for at undgå de værste klimaforandringer vil være værd, er der dog blandt eksperter enighed om, at vi på grund af de frygtede konsekvenser bør begynde at gøre noget allerede nu.
– Vi må hellere gå i gang med en mindre indsats nu, og så senere tage stilling til, hvor langt vi skal gå, når den nødvendige teknologi og viden er til stede. Umiddelbart tror jeg ikke, det vil blive så dyrt at reducere udledningen af drivhusgasser. Til gengæld tror jeg heller ikke, man vil kunne påvise nogen kæmpe økonomisk gevinst, udtaler Kirsten Halsnæs til Jyllands Posten.
Kilde: Lars From, Jyllands-Posten, (25.05.04), International, s. 6.
Denne nyhed er fra MILJØ INFO
MILJØ INFO er en elektronisk informationsservice til alle, der beskæftiger sig professionelt med miljø og arbejdsmiljø.
Få mere info på: http://www.miljoinfo.dk
MILJØ INFO leverer nyhederne til Øko-nets oplysning om drivhuseffekten, dens forebyggelse og konsekvenser.
