Udgivet i Skriv en kommentar

Vejrforandringerne i Arktis tiltrækker nye arter

Elge i Nordnorge, laks der svømmer længere og længere nordpå, og hvepse i de polare egne er resultatet af de stigende temperaturer. Inuitterne mangler ord for forandringerne, siger formanden for Inuit Circumpolar Conference.

– Problemet er, at de ikke ved, hvilken indflydelse de nye arter har på de arktiske økosystem og fangst og fiskeaktiviteter. Tilstedeværelsen af nye arter i Arktis er den første påmindelse om, at det, der er i vente, kan have store uforudsigelige konsekvenser for hele det system, som mennesker og dyr er dybt afhængige af, mener lektor fra Afdeling for Eskimonologi og Arktiske Studier på Københavns Universitet, Frank Sejersen.

Der er allerede sket forskydninger i dyrelivet som følge af de stigende temperaturer. Elge dukker op i Nordnorge, hvor der ellers kun var rensdyr. Laks svømmer længere og længere nordpå, og de polare egne begynder også at få besøg af så sjældne gæster som hvepse og slørugler.

Rapporten ”Impact of a warming Arctic”, som er udgivet af Arktisk Råd i forbindelse med projektet Artic Climate Impact Assessment, ser nærmere på, hvordan nuværende og kommende klimaforandringer påvirker hele det arktiske område.

På flere forskellige inuit- og eskimodialekter er der ikke ord for de dyr og vejrfænomener, som vil komme til at præge områderne som følge af vejrforandringerne.

– Vi kan ikke engang beskrive, hvad vi ser, siger formanden for den såkaldte Inuit Circumpolar Conference, Sheila Watt-Cloutier, der taler på vegne af over 150.000 mennesker i Grønland, Canada, Alaska og Rusland.

Kilde: Jens Ejsing, Berlingske Tidende, (20.11.04.), Indland, s. 7.

Denne nyhed er fra MILJØ INFO

MILJØ INFO er en elektronisk informationsservice til alle, der beskæftiger sig professionelt med miljø og arbejdsmiljø.

Få mere info på: http://www.miljoinfo.dk

MILJØ INFO leverer nyhederne til Øko-nets oplysning om drivhuseffekten, dens forebyggelse og konsekvenser.

Skriv et svar