I Grønland er de gennemsnitlige forårstemperaturer steget med cirka fire grader siden 1980. Den storis, der normalt driver fra Polarhavet ned langs østkysten, udebliver nu helt. Det er aldrig set før, påpeger en dansk forsker. Han forudser, at opvarmningen vil få dramatiske konsekvenser for den arktiske natur.
I Grønland kan man nu for alvor mærke konsekvenserne af den globale opvarmning. Siden 1980 er de gennemsnitlige forårstemperaturer steget med fire grader, og det betyder bl.a., at den storis, som normalt driver fra Polarhavet ned langs østkysten, er begyndt at udeblive. Et hidtil ganske uset fænomen. Dertil kommer, at isen i Polarhavet helt enkelt er blevet tyndere. Men det er kun begyndelsen, fortæller Morten Rasch, leder af Dansk Polarcenters forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland, til Berlingske Tidende. Han forudser, at det på længere sigt vil blive muligt at sejle gennem Polarhavet nord om Grønland og Amerika.
– Temperaturerne stiger meget kraftigt i det nordøstlige Grønland i øjeblikket. Op til to grader pr. årti. Det er helt vanvittigt meget, siger Morten Rasch.
Ifølge klimaforskernes fremtidsmodeller vil temperaturerne i Nordøstgrønland og resten af Arktis stige med fem-ti grader i løbet af de næste 100 år. Det vil få gletscherne i området til at smelte og det vil betyde højere vandstand i verdenshavene. Desuden vil det i forvejen tynde snelag om sommeren måske forsvinde helt, hvilket på længere sigt i sig selv kan føre til klimaændringer. Sneen fungerer nemlig som et enormt spejl, der sender 80 % af solens stråler tilbage. Hvis spejlet forsvinder, vil der således ske en yderligere opvarmning.
For dyrelivet i det arktiske område kan temperaturforandringerne blive fatale, advarer Morten Rasch. Opvarmningen vil nemlig føre til mere snerige vintre, fordi nedbørsmængden generelt vil stige.
– Den store bestand af moskusokser i det nordøstlige Grønland vil formentlig blive reduceret markant eller uddø. Dyrene er simpelthen ikke i stand til at finde føde, når der ligger så meget sne, fortæller Morten Rasch. Han påpeger, at også isbjørnene vil få ringere livsbetingelser, fordi der bliver mindre havis.
Morten Rasch er forsigtig i sin vurdering af, hvorvidt opvarmningen skal tilskrives menneskelige påvirkninger af klodens klima.
– Men jeg kan konstatere, at de er i gang, og at de vil få store konsekvenser, hvis de som forventet fortsætter, siger han til Berlingske Tidende.
Kilde: Jens Ejsing, Berlingske Tidende (24.06.2004), 1. sektion, s. 2.
Denne nyhed er fra MILJØ INFO
MILJØ INFO er en elektronisk informationsservice til alle, der beskæftiger sig professionelt med miljø og arbejdsmiljø.
Få mere info på: http://www.miljoinfo.dk
MILJØ INFO leverer nyhederne til Øko-nets oplysning om drivhuseffekten, dens forebyggelse og konsekvenser.
