Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet er i gang med udviklingen af en metode, der kan give oplysninger om fremtidens klima i den grønlandske indlandsis. Modellen tager udgangspunkt i indlandsisens ismasse.
Lektor Jørgen Dall, der er forsker på Ørsted-DTU, Danmarks Tekniske Universitet, er sammen med lektor Henning Skriver og andre kolleger fra DTU ved at udvikle en metode, der ikke kun vil kunne måle den faktiske højde på den grønlandske indlandsis. Den vil også kunne fortælle noget om selve ismassen, og det er den, der har betydning for mulighederne for at få informationer om fremtidens klima.
– Det er naturligvis korrekt, at overfladehøjden siger noget om afsmeltningen. Men den siger ikke noget om beskaffenheden af den tilbageværende is – og dermed om massebalancen, som er nøglen til eksakt viden om markante klimaændringer. Populært sagt kan mængden af is godt være mindre i en tyk iskappe end i en tyndere. Det er derfor nødvendigt at vide, hvor sammenpresset isen er. Vi skal kende kornstørrelsen på de enkelte iskrystaller, ligesom vi skal vide, om isen generelt har en ensartet struktur, eller om der er regulære isklumper i de øverste snelag, siger Jørgen Dall.
I øjeblikket kan der benyttes to metoder, når indlandsisen skal kortlægges – laserafstandsmåling eller radarobservationer. Der er dog store problemer ved begge metoder.
Jørgen Dall har udviklet en model, der tager udgangspunkt i indlandsisen som en omvendt skov. Ny avanceret radarteknik kan nemlig give oplysninger både om skovbundens niveau og om træhøjden. Oplysningerne bruges derefter til at beregne skovens biomasse.
Groft sagt opdeles indlandsisen i fire zoner. Tøriszonen, nedsivningszonen, vådiszonen og afsmeltningszonen. Det er ifølge Jørgen Dall nedsivningszonen, der er mest interessant forskningsmæssigt. Hans metode vil her kunne vise, om isklumperne optræder i stadig større højde. Det vil nemlig være tegn på en global opvarmning.
Forskerne på DTU har været førende i verden ved målinger i indlandsisens tykkelse med radar. Jørgen Dall og hans kolleger har allerede påvist, at den simple model ikke holder til kortlægning af den grønlandske indlandsis. De mere avancerede modeller ventes beskrevet i videnskabelige tidsskrifter i år.
Kilde: Birthe Lauritsen, Børsen, (15.02.05.), ITinnovation, s. 8.
Denne nyhed er fra MILJØ INFO
MILJØ INFO er en elektronisk informationsservice til alle, der beskæftiger sig professionelt med miljø og arbejdsmiljø.
Få mere info på: http://www.miljoinfo.dk
MILJØ INFO leverer nyhederne til Øko-nets oplysning om drivhuseffekten, dens forebyggelse og konsekvenser.
