Fra nytår kan europæiske virksomheder frit handle med gasudledningskvoter på EU’s nye interne ”varmluftsbørs”. EU regner med, at den nye børs samlet set vil formindske medlemslandenes udledning af CO2-gasser.
En børs, hvor virksomheder kan handle med CO2-kvoter, er det seneste tiltag fra EU for at nedsætte udledningen af gas og for at kunne leve op til de krav om begrænsninger, som medlemslandene har forpligtet sig til ifølge Kyoto-aftalen.
Konkret handler det om, at 12.000 europæiske virksomheder og anlæg skal kunne sælge og købe CO2-kvoter. Målet er derigennem at nå til en samlet nedsættelse af forbruget på europæisk plan. Prisen for udledning af et ton CO2 ligger på ca. otte euro. Konceptet er ironisk nok hentet fra et pilotprojekt i USA, hvor man ellers ikke vil være med i Kyoto-aftalen.
Miljøorganisationer forudser, at den nye elektroniske børs vil medføre flere atomkraftværker rundt om i Europa. Der er nemlig ingen udledning af gas forbundet med A-kraft og derfor ingen afgifter.
Kilde: Politiken, Ritzaus Bureau, (01.01.05.), 1. sektion, s. 16.
Denne nyhed er fra MILJØ INFO
MILJØ INFO er en elektronisk informationsservice til alle, der beskæftiger sig professionelt med miljø og arbejdsmiljø.
Få mere info på: http://www.miljoinfo.dk
MILJØ INFO leverer nyhederne til Øko-nets oplysning om drivhuseffekten, dens forebyggelse og konsekvenser.