Udgivet i Skriv en kommentar

Vedvarende energi skal opfylde Kyoto-mål

Danmark træder vande i forsøget på at opfylde målsætningerne fra Kyotoaftalen. Miljøorganisationer såvel som miljøministeren mener, at løsningen skal findes i vedvarende energi.

Med Kyoto-protokollen har Danmark forpligtet sig til at reducere sit udslip af CO2 med 21 % inden 2012. Målsætningen er utopisk, mener klimamedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace, der fremhæver, at regeringen bør sætte flere penge af til forskning på udvikling af vindenergi og andre vedvarende energiformer. Miljøminister Connie Hedegaard (K) er opmærksom på, at målet bliver svært at nå, men hun er optimistisk.

– Danmark har i Kyoto-protokollen nok påtaget sig de allerstørste forpligtelser i forhold til at nedbringe CO2 udslippet, så det er ikke mærkeligt, at vi hører til de lande, der er længst fra målet. Hvis vi vil nå det, må alle yde en indsats. Danmark er førende på en teknologi, der efterspørges i resten af verden. Det er en fordel, vi skal bygge videre på, siger hun og henviser til, at der skal satses mere på vedvarende energi.

Professor Peter Calow, der er direktør for Institut for Miljøvurdering, mener, at pengene hellere skal bruges på at udvikle projekter i eksempelvis Østeuropa, hvor de vil gavne effektiviteten mere.

Kilde: Søren Springborg og Niels Holst, MetroXpress (17.02.05), s. 10 og 11.


Denne nyhed er fra MILJØ INFO

MILJØ INFO er en elektronisk informationsservice til alle, der beskæftiger sig professionelt med miljø og arbejdsmiljø.

Få mere info på: http://www.miljoinfo.dk

MILJØ INFO leverer nyhederne til Øko-nets oplysning om drivhuseffekten, dens forebyggelse og konsekvenser.

Skriv et svar