Tværgående

”Regeringen præsenterede i juni 2003 med publikationen ”En verden til forskel” sit bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand i 2004-2008, herunder på miljøområdet. Regeringen lægger vægt på, at bestræbelserne på at skabe global stabilitet og udvikling tager hensyn til den miljømæssige bæredygtighed af udviklingsbistanden.

Miljøhensynet vil – på linje med ligestilling og menneskerettighedsaspektet stadig indgå som et tværgående hensyn i dansk bistand uanset sektor, og der vil fortsat årligt blive anvendt mere end 2 mia. kr. af udviklingsbistanden til miljø- og miljørelaterede aktiviteter i 2004-2008. Heri indgår særlige øremærkninger til miljøbistand. Det drejer sig om 446 mio. kr. årligt til den særlige miljøbistand, herunder til bymiljø, bæredygtig naturressourceforvaltning og energi, samt til forberedelse af projekter til reduktion af udledning af drivhusgasser i udviklingslandene. Desuden øremærkes over de næste fem år, som noget nyt, i alt 150 mio. kr. til miljøindsatser i den multilaterale regionalbistand, og de globale miljøindsatser styrkes med ekstra 415 mio. kr.”

”Regeringen vil udarbejde en ny strategi for den samlede danske miljøindsats i udviklingslandene. Strategien vil omfatte prioriteter og principper for udmøntningen af den særlige miljøbistand, miljøsektorprogrammerne, de globale miljøprogrammer og miljø som tværgående hensyn. Regeringen vil desuden ved årsskiftet 2003/04 fremlægge en handlingsplan for opfølgningen på Johannesburg topmødet med fokus på samarbejdet med udviklingslandene.”

”Regeringen lægger stor vægt på øget anvendelse af markedsbaserede virkemidler i miljøpolitikken. Den økonomiske vækst i samfundets sektorer skal samlet ske uden en tilsvarende vækst i miljøbelastningen.

I april 2003 udgav regeringen en rapport om grøn markedsøkonomi. Rapporten viderefører og udbygger tankerne om, at økonomiske virkemidler er velegnede til at få producenter og forbrugere til at handle mere miljøvenligt. Virkemidlerne er f.eks. omlægning til mere miljøeffektive afgifter og omsættelige kvoter. Særligt omsættelige kvoter er i fokus. Klimastrategien er et eksempel på, hvordan kvoteregulering og handel med kvoter anvendes i praksis. Markedsbaserede virkemidler skal i videst mulig udstrækning koordineres internationalt.”

”Op mod 6 % af de offentlige investeringer i forskning og udvikling indeholder et betydeligt miljøelement. Bl.a. har regeringen igangsat en række strategiske forskningsprogrammer, som understøtter prioriterede indsatser i Johannesburgplanen. Der er bl.a. afsat 110 mio. kr. til forskning i vedvarende energi, 100 mio. kr. til genomforskning og sammenhængen mellem miljø og sundhed og 40 mio. til hormonforstyrrende stoffer over de næste 3-4 år.

Regeringen har i 2003 gennemført første del af et grønt teknologisk fremsyn. Det skal sikre et vidensgrundlag, der kan bidrage til, at miljøhensyn inddrages i det offentliges – og virksomhedernes investeringer i fremtidens teknologi. Det grønne fremsyn videreføres i en række mere specifikke fremsyn, f.eks. design af miljørigtige materialer og produkter.”

”Ved årsskiftet 2003/2004 skal alle kommuner og amter i Danmark have vedtaget en lokal Agenda 21-strategi. Strategierne er et vigtigt redskab i lokal opfølgning af den nationale strategi for bæredygtig udvikling. Strategierne skal bl.a. opstille målsætninger for det fremtidige arbejde for at reducere miljøbelastningen, fremme en bæredygtig byudvikling, fremme biologisk mangfoldighed, inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde. Strategierne skal målrette det lokale arbejde og give øget ejerskab.

Som opfølgning på Johannesburg blev der afholdt en europæisk konference i Kolding den 3. – 6. november 2002 om Lokal Agenda 21, der samlede omkring 350 repræsentanter fra europæiske kommuner, byer og regioner. Der blev sat fokus på de fremtidige sigtelinier bl.a., at lokalt arbejde for bæredygtig udvikling kræver et styrket offentligt-privat samarbejde, at Lokal Agenda 2l skal integreres mere i øvrige lokale politikker og strategier, og at lokale myndigheder i Europa skal blive bedre til at inddrage globale miljøproblemstillinger som klimabeskyttelse og vandkvalitet i det lokale arbejde for bæredygtig udvikling.

Danmark deltager i Agenda 21 for The Baltic Sea Region. Gennem handlingsplanen Uddannelse for bæredygtig udvikling har Danmark forpligtet sig til at inddrage begrebet bæredygtig udvikling ved alle justeringer af uddannelser. Bæredygtig udvikling indgår dermed i fagenes udvikling og trinmål i Folkeskolen, og vil indgå i forbindelse med reformen af de gymnasiale uddannelser.”

 

Kilde: ”Verdenstopmødet i Johannesburg og Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling”.