Markvandring om eftermiddagen med indføring i de lokale forhold: Gården, vi besøger, landskabet og de særlige udfordringer og muligheder, som Grøn Trepart og EU´s støtteordninger giver i netop dette område.
Her er særligt indbudt lokale politikere og medlemmer af Grønne Treparter. Med udgangspunkt i den aktuelle situation fokuseres på, hvordan man i fremtiden kan komme videre med omstillingen, og hvilke initiativer fra nationale og europæiske lovgivere og myndigheder, der kunne ønskes.
Det er muligt at deltage i enten begge eller blot den ene af de to del-events. Indimellem er der desuden bearbejdning og erfaringsudveksling efter markvandringen og herefter et let traktement før aftenens møde.
Bemærk, at der kræves tilmelding til såvel traktement som møde. Det gøres under de respektive møder rundt i landet.