Interview med Niels Krause-Kjær

Hvad mon forfatter og journalist Niels Krause-Kjær mener om grisefabrikker? Og kommer der mon en fortsættelse til succesromanen Uden for uden? Vi fangede ham til et interview midt i hans travle foredragsturné

Forfatter og journalist Niels Krause-Kjær har fået enorm succes med sin “landbrugsroman” Ude for uden. Den har allerede vunder De gyldne Laurbær og er på vej ud i 8. oplag! BU.dk og Frie Bønder – levende land fangede ham midt i en travlt foredragsturné:

Du har været ude omkring i landet med din roman. Hvad tænker folk om den og om dens problematikker? Hvad spørger de typisk om, og er der forskel på land og by?

– Rigtig mange kommer til mig og spørger, hvorfra jeg kender deres eller deres forældres historie. De er forbløffet over, at ‘min’ historie næsten 1:1 svarer til deres. Der er en meget stor genkendelse og også nogle store følelser, der har været uforløst og som via romanen og en foredragsaften bliver – om ikke forløst så løsnet lidt.

Jeg er meget rørt og taknemmelig over de reaktioner, jeg oplever. Der er faktisk ikke den store forskel på land og by. I byerne er man jo også søn eller datter af et landbrug eller barnebarn med sommerminder fra bedsteforældrenes gård. Det viser, hvor dybt landbokulturen stikker i vores land.

“Spørgsmålet er, om vi for eksempel behøver at have 30 millioner grise om året. Som det ser ud lige nu, så kan Danmark og den danske natur ikke rumme det”
– Niels Krause-Kjær

Kan de to kulturer, som repræsenteres af henholdsvis Svend og datteren Karoline, mødes i virkelighedens verden, og hvad vil/kan dét indebære?

– På en foredragsaften på Rødding Højskole spurgte en højskoleelev, om Erik og barnebarnet Karoline i virkeligheden ville have lettere ved at blive enige. Det tror jeg, eleven havde ret i. Min far var ligesom Erik i romanen jo økologisk landmand frem til midten af 1960erne. Han vidste det bare ikke. I virkeligheden er det jo min generation, der ikke har reflekteret så voldsomt over ændringerne, men blot glædet os over den billige flæskesteg i supermarkedet.

Hvad forestiller du dig “Svend” nu foretager sig for at komme ind i en mere meningsfuld livssituation? Eller er det noget, vi finder ud af i en 2’er ?

– Ha! Svend er bestemt i en noget sen midtlivskrise. Han rækker jo ud til den kultur og det liv, han ureflekteret vendte ryggen som ung. Han og datteren Karoline finder jo også hinanden i løbet af romanen. Det er et godt udgangspunkt for Svend til at komme videre. Om der kommer en 2’er, ved jeg endnu ikke.

Hvorfor er det gået så galt med landbruget – når nu udgangspunktet var så godt? Landbruget er vel nærmest gået fra helte til skurke i manges øjne.

– Landbruget i Danmark er jo gået fra at være en integreret del af vores kultur til at være en industri. Det skal vi ikke nødvendigvis begræde. Vi skal bare erkende, at det er sådan. Og det har mange svært ved. Det har jeg også.

Hvilke muligheder er der for at ændre udviklingen?

– Jeg har ikke noget imod det konventionelle, effektive og moderne landbrug. Det skal vi fortsat have i Danmark. Men spørgsmålet er, om vi for eksempel behøver at have 30 millioner grise om året. Som det ser ud lige nu, så kan Danmark og den danske natur ikke rumme det. Engang var Danmark økonomisk afhængig af landbruget. Det er vi ikke længere. Det giver os naturligvis nogle valgmuligheder, som vi ikke har benyttet os af endnu.

Hvad tænker du om det agroøkologiske alternativ? Løser vi problemerne med et svine- og sprøjtestop, hvis industrialiseringen fortsætter med biosolutions, som f.eks. græsproteinfabrikker og dyrkning af sjælløst kød?

– Diversiteten i dansk landbrug vil givet tage fart de kommende år. Treparten lægger op til, at et betydeligt mindre areal skal dyrkes i fremtiden. Så under alle omstændigheder er der store ændringer undervejs. Det tror jeg, Karoline har lettere ved at leve med og forstå end Svend. Men Svend skal nok lære det.