Din Bisse! Din Dansker!

Anmeldelse  |  20. april 2026

Af Lars Myrthu-Nielsen, daglig leder i Øko-net, bogby-bestyrer i Bogby Sydfyn, og musik-nørd!

Foto’s: Lars Myrthu-Nielsen

Her følger en præsentation af en dansk musiker med meget på hjertet – og han har netop afholdt en Danmarks-tour ’Familieturen’. Det var Bisse og hans nye band og deres album: ’Familiealbummet’.

Og der er fokus på en ny sang fra Bisse, ’Dansker’, der har været med på hele koncertturen.

Fra omkvædet af sangen lyder det :

”Men jer er fra Danmark
Et lille land der laver medicin
Og ik så meget andet
Udover millioner af svin”

Bisse, ja sådan kalder han sig som musiker og sangskriver, han hedder også Thorbjørn Radisch Bredkjær, og er fra Kirke Hyllinge på Sjælland, hvor han ifølge ham selv voksede op i et femstjernet familiehotel, som han synger i sangen Seks Hjerter fra albummet Højlandet (2016):

”Mit barndomshjem var et 5-stjernet hotel
Et 5-hjertet hostel
Livslektioner og lektiehjælp
Far og mor
Min søster og bror
Den smukkeste femkløver”

At være en ’bisse’, bruges på dansk primært som betegnelse for en omflakkende/hårdtarbejdende person og bruges ofte i overført betydning om en uregerlig person. Og det er ikke helt galt. På omkring 10 år har Bisse udgivet 16 albums – det kræver hård arbejde – og tjek dem lige her: www.showbisse.dk/tekster – og 7 af dem er dobbelt albums! Det er faktisk også lidt uregerlig, og de er da også alle udkommet på hans eget label.

Bisse spiller længe, og har meget på hjertet om menneskelivet og naturen – det er svært at sige hvor man skal starte, men det bedste bud er ”her og nu”, og at holde øje med hvornår han spille sin næste koncert – for når han ikke lige er på tur med band, som han lige har været med sit helt nye band, Løjserne – og efter mange år med det band han kaldte Bissebanden, sit gamle band, så optræder han ofte solo og altid med de nyeste sange på hans vej! Og den længste solo koncert jeg selv har oplevet varede lidt over 4 timer, endda uden pause! Nå ja, det er så ikke hver gang, men man ved aldrig, for det er ren spille glæde og meget på hjertet når Bisse uregerlig spiller op! Solo eller med band!

På den netop afsluttede tur, der både startede på Fyn og sluttede på Fyn i hhv. Svendborg (Harders 5.3) og Odense (11.4), ja der var kun fremragende anmeldelser og det var også et super godt hold der spillede op over hele landet til 18 koncerter. Løjserne er: Rune Loshe, trommer / Nicolas Kingo, klaver / Ida Urd, bas / Anders Pedersen, guitar. D. 29. november 2025 udkom Familiealbummet.

Sangene på turen var fra familiealbummet, men der var også en del gamle skønne nedslag

På turen var det primært sange fra Familiealbummet, men der var også nedslag fra de tidligere albums, som sangen ’Britta Big Five’, om hende der stjal over 100 millioner fra Satspuljen. En sang der har tydelige referencer til en anden stor dansk sangskriver, menlig CV Jørgensen, som mange i gennem de sidste 10 år har forsøgt at sammenligne Bisse med! De er dog begge unikke, og de kan begge være stolte over sammenligningen!

’Shotgun For Dig’ var også med, til de sidste to koncerter, fordi at Bisses tredje album Bitchin er ved at være udsolgt på vinyl og ikke genoptrykkes, en god grund, men måske også fordi det var et af hans gennembrudsnumre helt tilbage fra 2015. Desuden spillede han nummeret ’Verdensborger’ fra 2023 albummet Traumecenteret, der handler om tiden under anden verdenskrig.
Her et uddrag fra sangen Verdensborger:

“Sidder og læser nyheder

Fra nittentoogfyrre

Folk falder som døgnfluer

Stauning er indlagt på Bispebjerg

I teatret går “Kivfuglen”

Klokken seksten

Folk er så fulde af gode idéer

Jeg ser ud på skumringen

Hitler og Mussolini

Har militære drøftelser

Fremtiden tegner fjendtlig

Alt det jeg forestillede mig

Så tæt på

Så langt fra

Godt vi har selvmedicinering

Hold maven fin med Cascalin

Og hvis De vil have succes

Skal De bare bruge Brylcreem”

Og så en helt ny sang – ’Dansker’

En helt ny sang var også en sang til os danskere – eller bare til Danmark!

Der var lige udskrevet folketingsvalg da Bisse tog på Familieturen og det var som om at hans nye sang skrev sig ind i et af de store temaer i folketingsvalgkampen, nemlig svinevalget og mijøet (her beskrevet gennem vores danske store forbrug).

Her er et indblik i store dele af sangens tekst, et nummer som endnu ikke er udkommet officielt:

”Mit ur det er fra Japan
Min kniv den er en Schweizer
Mine bukser’ fra Tyrkiet
Mine strømper fra Malaysia
Min guitar’ amerikaner
Min pels den er afghaner
Min frugt er fra Espana
Min ven er fra Mallorca
Min date hun er berliner
Og Mutti italiener
Mine hvidløg er fra Kina
Mit legetøj er fra Kina
Min smartphone er fra Kina
Min’ bilbatterier’ fra Kina
Os’ mine mokkasiner
Og min vin er agentiner

Men jeg er fra Danmark
Et lille land der laver medicin
Og ik så meget andet
Udover milloner af svin

Jeg er fra Danmark
Et lille land med en åben økonomi
Hvor vi rejser
Ud i verden og holder fri

Jeg er fra Danmark
Et lille land
Der’ større end man tror
Jeg har endnu ikke været i Greve
Eller ved Mariager Fjord”

“Sige: ’Her er jeg!’
”JEG ER GOD NOK SOM JEG ER!!”
Vi er gode nok som vi er!
Med vores slanke- og lykkepiller
Vi er gode nok som vi er!
Med vores grisetryner- og tær

For vi er fra Danmark
Et lille land der laver medicin
Og ik så meget andet
Udover millioner af svin”

“Der er jo bare navne
Det betyder ikke spor
Vi er alle ordkløvere
Der kløjes i vores ord
Det’ bare etiketter
Det’ mystiske tegn
Det’ bare landegrænser
Det’ bare pigtrådshegn
Vi’ alle af det samme
Uanset hvordan vi vækster
Vi’ alle sammen hæmmede
Af vores mindreværdskomplekser
Vi er alle lige gode
Lige gode om det
Så hvis du føler dig knækket
Kan du rette rygen prompte”

“Ja vi er fra Danmark
Vadestedet mellem Europa og Nord
Vi gør sgu hvad vi vil
Men skæver da til vor’s naboer

Vi er fra Danmark
Et lille land
Hvor vi sjældent vinder store slag
Men mere imponerer
Me vor’s lige-ved-og-næsten-nederlag

Vi er fra Danmark”

(tekst: Bisse, 2025)

Hør hele sangen her – fra et stop på turen i TV2’s studie:
https://www.youtube.com/watch?v=RTELdn6EsyQ

Håber din nysgerrighed blev vagt, eller du kunne nikke med, hvis du var der ude på turen. Vil anbefale at holde øje med Bisse her: www.showbisse.dk – her kan man skrive sig op til Højlandsbrevet, der er et nyhedsbrev: vær den første til at høre om nye projekter, koncerter og sange.

Her er Set-listen, fra lørdag d. 11. april på Teater Momentum, Odense – turens sidste koncert:

Familiefølelsen
Læren Om Væren
Tøttelhelt
Salamander
Inkognito
Britta Big Five
Verdensborger
Shotgun For Dig
Radiobiler
Fritagelse
Fyrretræ
Dansker
Kærlighedsbarnet
Strike
Fuldkomne Dage
Solhilsen
Yin & Yang
Hosianna
Her
—–
Stilhedens Hus
Seks Hjerter

Seks Hjerter sluttede turen af, og det får koncerten også, herfra bu.dk:
6 hjerter! Sådan!

Vi ser frem til de nye sange i 2026 og næste liveoptræden! Der er helt klart meget mere i posen fra *Vores Bisse!*

PS – en anden episk sang, ’Grand Danois’, er fra Tanmaurk (2018) der er Bisses Danmarksrevy.

Et nyt (gen)syn med fædre- og moderlandet. En rêve og en revision. Vinyludgaven kom som en gatefoldet dobbeltvinyl inkl. en eksklusiv bog med sangtekster, Bisseportrætter og Danmarksbilleder.

– her et uddrag fra hans episke sang ’Grand Danois’:

“March! march!
Ud i marken
Drenge og piger
Der ligger landet
Ude i de monokulturelle marker
Ude i de universelle supermarkeder
Skum de oppumpede boligmarkeder
Ryd de forladte markedspladser
Genvind de tabte markedsandele
Æd de rådne bananer
Tøm jeres whiskybælter
Læg markerne brak
Til skræk og advarsel for de tilrejsende
Sådan ligger landet
Langt ude på Lars Tyndskids marker
Og ofte har Lars været på Herrens mark
Men med årene har Herren
Opgivet at herse med Lars
Med årene har Herren
Opgivet at herse med Lars
Med årene har Herren
Opgivet at herse med Lars
Med årene er Lars
Blevet herre i eget hus
Dänemark! Dänemark!
Dein Niederdeutch war noch nie ganz gut
Denemarken! Denemarken!
Uw Nederlanders klinkt als een aardappel in je mond
Danmark! Danmark!
Vi har Abba och ni har Aqua!
Danmark! Danmark!
Dere har Aqua og vi har Aha!
Danemark! Danemark!
C’est vous les grands danois?
Dinamarca! Dinamarca!
Te pareces a los cerdos que matas!
Denmark! Denmark!
A NATION OF BLOODY BACON!”

– lyt hele sangen her:
https://www.youtube.com/watch?v=VITlBbZvJA8

Øvrige anmeldelser

Vort moderlige hav
Analyse  |  24. marts 2026

Fedtemøgets fader!

Bogcoveret til Husmænd i Danmark gennem 1000 år
Analyse  |  21. marts 2026

Gunnar Solvang: Husmænd gennem 1000 år

Niels Krause-Kjær: Ude for uden
Analyse  |  12. marts 2026

Heltene, der blev til skurke