Af Ole Kjærulff Davidsen
Roman beskriver de danske bønders fald: Niels Krause-Kjærs nyeste roman “Uden for uden” skildrer, hvordan landmænd gik fra at være samfundets helte til at blive udskældte skurke i en tidsperiode, hvor de små familielandbrug måtte lukke og hele sektoren blev gennemindustrialiseret.
Bogen skildrer tre generationer, hvor faderen Erik var den stolte bondemand, som bygger sit kvægbrug op. Planen er, at sønnen Svend skal overtage gården. Men det går ikke som planlagt, for tiden er ved at rinde ud for det traditionelle familiebrug, der bliver udkonkurreret og opkøbt af naboer, der går over til industrialiseret drift, med alle de etiske omkostninger, vi nu kender så godt fra debatten op til det kommende folketingsvalg her i marts 2026.
Romanens hovedperson Svend får således ikke realiseret sin drøm om at blive selvstændig bondemand og gårdejer. I stedet bliver han en del af det nye landbrugs magtapparat, først i en topstilling i en af landbrugets følgeindustrier og derefter som folketingsmand for partiet Venstre.
Svend er blevet københavner og endt i en personlig krise, hvor han bliver stadig mere led ved sin rolle som ”landbrugets mand” i dansk politik. Samtidig kommer han i konflikt med sin datter, Karoline, der med ring i næsen og venstreradikale idéer i hovedet forholder sig kritisk til det moderne samfund og ikke mindst landbrug.
Sammen søger far og datter tilbage til familiens gamle gård for at se den for sidste gang, inden den rives ned. Her bliver Svend klar over, at hans far havde forudset, hvordan det ville gå med landbruget, og at faderen derfor på underfundig vis havde sørget for, at Svend kom på ”den rigtige side” som velbetalt bureaukrat og politiker, og ikke som landmand endte i én af bondeslutspillets to mulige roller: Fallent eller skurk.
Scenariet er på mange måder Niels Krause-Kjærs egen historie, da han er vokset op på landet og blev en af de mange – måske befolkningens flertal – som fra landbokulturen søgte mod storbyen, mens det klassiske jordbrug døde ud.
Krause-Kjær skriver med stor indlevelse om en tid, hvor landbokulturen og den hermed forbundne ”romantik” døde ud. En tid hvor de største og stærkeste sejrede sig moralsk ihjel, og det store flertal blev stødt ud til en ny og ganske anderledes tilværelse i byerne.
“Uden for uden” er en vellykket og tankevækkende fortælling med et tema, som alle de, der har rødder på landet, kan genkende. Det er en roman om den nære fortid, men også om nutiden med dens længsler, tabserfaringer og konflikter, der præger og splitter både samfund og familier. Bogen er dog ingen nostalgisk begrædelse af den tabte tid: Som deres fælles rejse til fortiden skrider frem, forsones far og datter.
Den netop fyrede – og altså nu tidligere – Venstrepolitiker-mand og den kritiske unge kvinde ser ud til at nå hinanden i en fælles forståelse. Dermed sår romanen også frø af håb i de mange læsere, der genkender sig selv i handlingen.
