95% selvforsyning er ikke urealistisk

Nyhed  |  28. september 2026

Ved Frie Bønder – Levende Lands sommermøde demonstrerede Pia og Steen Nørhede, hvordan man kan leve et moderne og uafhængigt liv på landet

På Birkegård ved Kirke Eskildstrup i ”Deep Zeeland” fik gæster og medlemmer af husmands- og landdistriktsorganisationen FBLL grundig demonstration af, hvordan man uden at overanstrenge sig kan forsyne sig selv og flere til med kød, æg, frugt, grøntsager og anden mad, foruden elektricitet, vand og varme.

Pia, der er bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Praktisk Økologi, viste rundt i haven, og Steen forklarede om skovlandbrug, polykultur og fårehold. Dertil trakteredes med fem slags hjemmelavet vin, lammekød og andre lækkerier.

Efterfølgende blev det livligt debatteret, hvordan mange flere mennesker kunne få del i det frie liv i jævn luksus, i selskab med en mangfoldighed af planter, dyr og andet liv. Som den store verden bliver stadig mere urolig og ustabil, bliver det stadig mere nødvendigt at være sikker på egne forsyninger. Fødevaresikkerhed og resiliens kommer stadig højere på såvel almindelige menneskers som politikernes dagsorden.

På dagen blev det efterhånden klart, at man ikke kom uden om mindre jordnære emner, som lovgivning om recirkulation, ejerskabsformer og regler for bosætning i det åbne land. Spørgsmålet er, hvordan man stopper prisstigningerne på jord og får vendt strukturudviklingen indenfor landbruget. Det blev foreslået at indføre en progressiv jordbeskatning, sådan at jo mere jord, man ejer over et vist niveau, f.eks. 100 ha., des højere bliver beskatningen pr. arealenhed.

Pointen er også, at når prisen på jord falder pga. beskatningen, skal der lånes mindre til at købe jord. Provenuet fra den højere skat skal så føres tilbage til landbruget, så de eneste, der egentlig lider skade, bliver pengeinstitutterne – og de skulle nok overleve, mente man. Forslaget vil nu blive behandlet i en videre kreds.
/Red.

Foto: En hovedperson i haven: Valnøddetræet giver efter 25 år 40 kg frugt. Foto: Annette K. Davidsen.

Øvrige nyheder

Agroøkologer i marken
Nyhed  |  22. september 2026

Agroøkologi – nærmere bestemt

Nyt dokument forklarer, hvad ”agroøkologisk” og ”naturnært” betyder.
Kødædende plante
Nyhed  |  14. august 2026

Kender landmanden sine rettigheder og såsæd i 2030?

Dereguleringen af NGT-lovgivningen er ikke til landmændenes fordel, argumenterer tre grønne landbrugs- og miljøaktivister.
Christian Høegh Andernsen
Nyhed  |  10. august 2026

L&F i fortsat nedtur

Industrilandbrugets lobbyister glæder sig over deregulering af NGT. Jublen bliver dog kort.
Rollup
Nyhed  |  2. juni 2026

Løver og lam sammen på græs?

DFLJ og VBF inviterede til debat om valgkampens strid om svineindustrien.
Store Bæredygtighedsdag på Christiansborg.
Nyhed  |  28. maj 2026

Agroøkologi som vejen til bæredygtighed

Store Bæredygtighedsdag på Christiansborg.
Køer på mark. Fotograf Mette Vaarst
Nyhed  |  26. maj 2026

Anivers er i gang!

Første møde om diversitet i økologisk dyrehold blev afholdt hos Varde Ådal Lam.