Det preller af som vand på en gås

Fotos:
Frida Gregersen (Forside og billeder: 4, 5 og 7)
Lars Myrthu-Nielsen (billeder: 1, 2, 3, 6 og 8)

—

Jeg dokumenterede mit første møde med Ejvind Larsen – og hans bud på ”Den Tredje Vej” – en løsnings strategi. Så her følger mit første møde med ham som jeg oplevede det og ”the rest is history” som man siger!

MEN!!! Men skulle der sidde en antropolog, historiker eller en yngre (eller flere) miljø-aktivister for en grøn fremtid, som gerne vil kigge ind i hvad der er sket i miljøbevægelsen de sidste 35 år især, så kan jeg oplyse om, at jeg har dokumenteret alle foredrag og debatmøder fra dette første i januar 1991 til de møder vi holder den dag i dag… På mc-bånd og som lydfiler, de ligger og venter på at nogen vil lytte til dem (jeg vil tro jeg har mindst 10 Ejvind Larsen foredrag! (Og a pro pro de møder vi holdt og holder, så er det ikke så få, da netop i disse år, sammen med Frie Bønder – Levende Land og Landsforeningen Praktisk Økologi, er rundt i hele Danmark med ”GRØNT LYS – et liv med naturen” kampagnen, der bl.a. rammer Christiansborg tirsdag d. 12. maj 2026 med Store Bæredygtighedsdag over temaet: ”Danmarks fremtid: Agroøkologi som resilient og socialt forsvarlig løsning?” / ”EFTER SVINEVALGET – HVAD NU?”

Se de kommende møder: eco-net.dk/groent-lys-moeder-fortsaetter-i-foraaret-2026-konference-paa-christiansborg/

Mit første møde og et referat deraf

Da jeg mødte Ejvind Larsen på Vester Skerninge Skole, gik jeg umiddelbart efter foredraget op og inviterede ham til at komme og holde et lignende foredrag på Den frie Lærerskole! Og han sagde JA til det, og dermed var vi i gang.

På et af de foredrag det blev til fortalte han om Andelsselskabet EVA, der mødtes hver sommer i forbindelse med Grundtvig-seminaret på Vestjyllands Højskole. Tre dage omkring miljøet og dets tilstand. Jeg tog afsted sommeren 1993, og den oplevelse satte så store indtryk, at vi gik i gang med at lave et vintermøde, som så blev til stiftelsen af Øko-net!

Referat af Ejvind Larsen foredrag d. 20. november 1991:

“Den tredje vej” – en løsningsstrategi

Den 20. november 1991 var Ejvind Larsen, dagbladet Information, foredragsholder på Vester Skerninge skole. Som afslutning vil jeg gerne komme ind på nogle af de tanker han fremlagde.
Han tog udgangspunkt i det, nogle vil kalde dommedagstanker, men som han kaldte eksperternes beregninger, og han sagde, at han bare fremlagde nogle af de fakts vi faktisk ved. Det blev en redegørelse for klodens tilstand og fremtidsudsigter, ifølge Jim Mac Neill, canadier med baggrund i matematik, fysik, teknik, økonomi og samfundsvidenskab, og Brundtlandkommissionens generalsekretær. F.eks. nævnte han:

• menneskets aktivitetsniveau er eksploderet i dette århundrede. Hver tredje dag bliver vi et Københavns område fler. 1½ menneske i sekundet.
• klodens skove er skrumpet ind med 1/3 siden 1850.
• via kunstgødning står menneskeheden for næsten lige så stor en kvælstofbinding i miljøet som den naturen præsterer.
• tropiske skove forsvinder med 5 gange hele Danmarks areal om året.
• der er beregninger på, at 15–30% af alle arter er udryddet om 30 år, hvis udviklingen fortsætter.
• mere end 10 mill. regulære miljøflygtninge p.g.a. mangel på drikkevand som følge af erosion af den dyrkede jord og ørkendannelse.
• det faktum at der reelt ikke findes u-landsstøtte. De støtter os. Selv Verdensbanken indrømmer det. I 1989 overførtes 32 tusinde mill. dollars fra u-landene til i-landene.

o.s.v. I 1988 var vækstraten 3,7% og hvis det fortsætter, vil det globale forbrug af fossilt brændsel om 15 år være 50% større end nu. Han kalder det: “Opskriften på en global katastrofe”.

Med udgangspunkt i Mac Neills med fleres bog “Beyond Interdependence”, Oxford University Press, og Herman Daly og John Cobbs bog “Det fælles bedste – en økologisk økonomi for fællesskab og fremtid”, der henholdsvis taler om “vækst i grænserne” og “grænser for vækst”, bevægede Ejvind Larsen sig ind på en nådeløs beretning om os selv, og jeg tror det afgørende og vigtige ikke er hvilken af de to retninger man vælger, men nærmere at vi overhovedet vågner op, og her er så “den tredje vej” en løsningsmodel.

Det drejer sig i bund og grund om en holdningsændring, og måske endda en hel del om sit natursyn og naturopfattelse. Vi må gøre os klar, som socialister (det var jo netop til en sådan skare han talte (TSFO)): “Det er jo ikke kapitalisternes skyld at vi skal dø”, og netop her er der en afgørende forskel mellem socialismen og 3. vej. Vi kunne f.eks. spørge os selv: “om det er Schlüters skyld eller amerikanernes m.fl., der er skyld i at vi skal dø?”. “Nej, for et godt liv skal sluttes”. For der er grænser og vi skal dø.

Vi må alle indse, at verden bliver aldrig bedere. Den eneste måde vi kan gøre den bedere på, er at vi “det moderne menneske” accepterer glæden ved at der er grænser. “Det er lukketid for det moderne projekt”. Det er den uregerlige virkelighed, der gør at det ikke er kapitalismens skyld at vi skal dø. Vi må simpelthen finde stoltheden i at vores liv har grænser. Det er altså nye måder at leve på – nye værdier vi skal søge. Universiteterne taler om paradigmeskifte, men et mere hårdtslående ord som “religionsskifte” sagt af Jesper Hoffmeyer er på sin plads. Men også erkendelsen af at vi ikke har noget åndsliv er vigtigt.

Og her bragte han Grundtvig på bane, og netop han har jo “talt” for den tredje vej, med ideerne om at det er “lysten der driver værket”. For i teorien er det lykkeligste menneske netop det som ingen fritid har. For netop den, hvis “al tid er fritid” og som lever for at arbejde, må være tilfreds. Derfor skal vi kræve et arbejde, der i sig selv bærer lønnen. Vi må tænke over hvad et fornøjeligt menneske er, måske lige præcis et menneske der kan nøjes.

Her står vi over for et skisma, for venstrefløjen er opdraget til at minde om at vi har det dårligt og skal kræve mere. Det at kræve lønnedgang vil f.eks. som medlem af VS blive tolket som en kontrarevolutionær handling. Ejvind Larsen springer direkte til andelsbevægelsens tankerne. Både Grundtvig og Marx var tilhængere af andelsbevægelsen / kooperationen.

Marx sagde: “Arbejderne skal erobre, det drejer sig om selv at overtage ansvaret for livet”. Men Grundtvig var dog den største, for han sagde: “Man skal ikke først sikre sig brødet, det er i selve brødets erhvervelse af ånden den findes”.

Vi må altså lære at leve for at arbejde og ikke for at leve. Vi kunne fortsætte ordsprogene: “Vi lever for at dyrke idræt og ikke idræt for at leve”.

Men vi har et problem. At få vendt holdningen. For ifølge Ejvind Larsen, så ser det sløjt ud; græsrodsbevægelserne har svigtende tilslutning, “oprøret fra midten” fadede ud, alene under 10.000 mennesker deltager i opstillingerne til Folketinget, o.s.v. Det er som om der skal en rystende katastrofe til at råbe os op. Som allerede engang citeret: “alle oplysninger preller af som vand på en gås”. Vi kan ikke rumme verdens kendsgerninger. Det er snart ikke længere muligt at tale med almindelige mennesker om hvad der sker i verden.

Selv når de som burde have magt, gode konservative, siger hvordan det står til, bliver de ikke hørt. F.eks. har vores tidligere industriminister Niels Wilhelm udtalt, at “vi skal standse bilfascinationen” og talte imod udvidelse af motorvejsnettet og bygningen af broerne, godt nok ene og alene ud fra et rent økonomisk synspunkt, fordi at fortsætter privatbilismen i samme fart, ender vi med en stor trafikprop om 20 år, og så skal vi alligevel finde andre løsninger på vores transportproblem.

Men selv om udviklingen måske virker sort, så er vi nødt til alligevel optimistisk at sige – der er et håb! Og nogenlunde der, med disse ord, stoppede Ejvind Larsen sin fulde udblæsning og havde det ikke været fordi vi alle havde glemt Grundtvigs salme “Udrundne er de gamle dage”, og der ingen højskolesangbøger var, havde vi nok sunget den.

1. Udrundne er de gamle dage
   som floder i det store hav,
   og hvor sig hviler nu den svage,
   dér fandt den stærke og sin grav;
   men, lovet være Himlens Gud!
   de ædles æt dør aldrig ud.
2. Mens graven kastes, vuggen gynger,
   og liv udsletter dødens spor,
   så immer sig igen forynger
   hver ædel slægt i syd og nord,
   og mindet, som Guds miskundhed,
   forplanter sig i tusind led.
3. Så lad derpå os syn da fæste,
   hvad ædle kaldte livets lyst!
   Ja, lad os kappes med de bedste
   og vove kækt med død en dyst!
   At byde den og graven trods
   kan med Guds hjælp og lykkes os.

Grundtvig. Morgensange til Mariboes skole, 1833. I v. 3¹ ændret ordstilling. GSV 3,118, Bibl. 522, DDS 344.

**

Udtrykket ”Det preller af som vand på en gås” betyder, at kritik, gode råd eller følelsesmæssige indtryk ikke gør indtryk på en person, men preller fuldstændigt af uden virkning. Det bruges ofte, når nogen er ligeglade med negativ omtale eller ignorerer formaninger. Oprindelse og betydning:

• Metafor: Udtrykket stammer fra den biologiske kendsgerning, at gæs har en fedtholdig fjerdragt, der gør dem vandskyende. Vandet lægger sig som dråber og løber af uden at trænge ind til huden.
• Overført betydning: På samme måde kan en person være “polstret” mod kritik, så ordene preller af.
• Anvendelse: Det bruges synonymt med at være ligeglad eller have en “pansret” holdning, hvor man ikke tager sig nær af andres mening.

Det er en meget udbredt dansk talemåde, der beskriver en mangel på modtagelighed for påvirkning udefra.