Ikke bare er det ulækkert – Naturturismen er i fare, ifølge forsker.
Isen var kun lige smeltet, da de første slimede brunalger lagde sig i vandkanten. Fedtemøget risikerer at skræmme de turister væk, der kommer for at nyde de knap 9000 km kyster, der ligger omkring De danskes Øer.
Lystfisker Kent Andersen har fisket i det fynske gennem 60 år. Men i år var skuffelsen stor, da han drog afsted for at kaste snøren i vandet.
-Jeg har aldrig set noget lignende, siger han til DR.dk d. 10-03 om det syn, der mødte ham:
Ved Nappen sydvest for Svendborg havde fedtemøget allerede lagt sig i vandkanten tidligere, end han nogensinde har oplevet det. Også i Limfjorden og flere andre steder har de slimede alger debuteret tidligere end før.
Fedtemøg er noget ækelt stads, som har sat sig fast i både sproget og i vandkanten. Og nu ser det ud som om, det også kan skræmme turister væk.
– Vores kyster og vores natur er en af Danmarks største turistmagneter. Der er mange især tyske turister, som kommer for at fiske og nyde vores uspolerede kyster, siger Matias Thuen Jørgensen, der er professor og leder af Center for Turismeforskning på Roskilde Universitets Center (RUC).
Hvad vil det betyde, hvis Danmark får ry for fedtemøg og døde fjorde i stedet for?
-Det kan på sigt blive et stort problem, hvis Danmark får ry for døde strande, fedtemøg og ingen fisk, siger Matias Thuen Jørgensen.
Hos Danmarks Sportsfiskerforbund er biolog Kaare Manniche Ebert chokeret over, at fedetmøget allerede er ankommet. Til DR.dk siger han:
– Jeg troede, jeg var færdig med at blive chokeret, men det her? At det kommer så tidligt efter sådan en kold vinter med koldt vand og is over. Det viser jo bare, at havet er virkelig nede i knæ.
I 2024 blev fedtemøget opdaget den 20. marts, hvilket var det tidligste, som Kaare Manniche Ebert havde hørt om. Og nu er det altså på færde endnu tidligere og ovenikøbet efter en kold vinter, der burde have hjulpet på problemet, skriver DR.dk
“Fedtemøg” blev i 2024 kåret som årets ord. Det dækker over de alt for store mængder trådformede, slimede brunalger og ålegræs, der rådner i vandkanten. Fænomenet skyldes primært næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra især landbrugets gødning, der udledes via vandløb, hvilket giver algerne næring.
Fedtemøget skygger for havbunden, kvæler ålegræs og skaber iltfrie forhold, som dræber fisk og bunddyr.
Fedtemøgets tidlige opdukken under stor bevågenhed fra medierne peger sammen med andre emner som svineproduktion og drikkevand i retning af, at valget kommer til at handle om landbrug og miljø – i relation til økonomi.
– Tommy Byrne
Læs mere:
Lystfisker i chok: ‘Fedtemøg har ødelagt mit yndlingssted’
Billedet er AI-genereret
