Nytårstaler: Frederik versus Frederiksen

Nyhed  |  4. januar 2026
      

Kongens nytårstale bragte ikke de samme højdepunkter for husmænd og grønt sindede som sidste år, hvor det hed, at Naturens rigdomme er til låns.

Ingen ejer himlen eller havet. Skovene eller dalene. Engene eller stjernerne.”

Der var denne gang nu heller ikke rosende ord til folk med almindeligt arbejde som elektrikere og pædagoger – men der var noget andet og meget bedre: En lang passage i talen handlede om håndværkets særlig vigtige rolle i samfundet og forudsætning for enhver egentlig kunnen. Det har han ganske ret i. F.eks. er ordentligt jordbrug håndværk, ikke industri.

Både kongens og statsministerens nytårstaler var nedslående fri for udtalelser om den grønne dagsorden og den grønne krise – for ikke at tale om landets arme produktionsdyr. Man skulle ikke tro, at ord som ”fedtemøg”, ”jernmarker”, ”trepart” eller ”oversvømmelser” havde spillet nogen rolle igennem året.

Og så alligevel. De to herskere havde begge noget at sige om religion: For Mette F. er Gud én, der skal vige for ”demokratiet”. (”…i Danmark er det sådan, at når demokrati og religion støder sammen. Så er det Gud, der har vigepligt.”) I betragtning af, at det er hende, der er den demokratisk valgte leder, giver dén udtalelse i hvert fald undertegnede kuldegysninger, også i sammenhæng med erklæringen om samarbejde med senfascisten Meloni om at nægte udvalgte personer retten til at være her.

Her talte Frederik Frederiksen midt imod:

Vores kristne kulturarv byder os at være kærlige – ikke kun mod vores nærmeste, men mod vores næste. Dén næste, som både er dem, vi har valgt til i livet, og dem, vi har forbigået eller taget afstand fra. Deri ligger udfordringen. Vores opgave er at forsøge at finde rum i vores hjerter til at være nænsomme – også når det falder os svært.”

Måske tilhører næsten ikke blot vores egen art, men også f.eks. svinenes – og alt jordens liv?

– OKD

Talerne kan læses her:
www.socialdemokratiet.dk/seneste-nyt/nytaarstale-2026
www.kongehuset.dk/nyheder/laes-h-m-kongens-nytaarstale-2025

Øvrige nyheder

Rollup
Nyhed  |  2. juni 2026

Løver og lam sammen på græs?

DFLJ og VBF inviterede til debat om valgkampens strid om svineindustrien.
Store Bæredygtighedsdag på Christiansborg.
Nyhed  |  28. maj 2026

Agroøkologi som vejen til bæredygtighed

Store Bæredygtighedsdag på Christiansborg.
Køer på mark. Fotograf Mette Vaarst
Nyhed  |  26. maj 2026

Anivers er i gang!

Første møde om diversitet i økologisk dyrehold blev afholdt hos Varde Ådal Lam.
Ejvind Larsen
Nyhed  |  29. april 2026

Det preller af som vand på en gås

Journalist, debattør og foredragsholder Ejvind Larsen fylder 90 år.
Nyhed  |  8. april 2026

En byrdefuld arv

Landbrugsindustrien har udviklet sig til en kugle om benet på Venstre, der truer med at trække partiet til bunds.
Mark der sprøjtes med gift
Nyhed  |  1. april 2026

Jorden skrider under giftens købmænd

Domstolsafgørelse peger imod endeligt stop for brug af ulovlige sprøjtegifte som Reglone og Asulox.