Søs Marie Serups nye bog om de senere års magtkampe i partiet Venstre er ret uinteressant, hvis man kun interesserer sig for politisk substans. Det er miljøjournalist Kjeld Hansens anmeldelse af bogen derimod ikke.
Hansen vover nemlig den antagelse, at ” i ly af de interne stridigheder i partiet gjorde statsministeren lige præcis, hvad pokker han ville, og det gik ud over miljøet.”
Siden Anders Fogh Rasmussen satte sig i statsministerstolen d. 27-11 2001 til i dag er de danske miljømyndigheder og det danske miljø ændret til ukendelighed – og ikke til det bedre.
Det vil næppe forarge nogen at påstå, at Venstre har spillet en central rolle i denne proces. Men det er et godt spørgsmål, om den tidligere statsminister (2009-2011 og 2015-2019) og nuværende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen bærer et hovedansvar.
Kjeld Hansens anmeldelse er dog primært interessant for dens glimrende, overskuelige gennemgang af dansk miljø- og landbrugspolitik i årene 2009-2019. Her skrives en historie, som man i dag, hvor der skal rettes op på skaderne, gør særdeles klogt i at holde sig for øje.
Lad mig dog pege på to forhold, som fortjener yderligere opmærksomhed: Da Thorning-regeringen kom til i 2011, videreførte og skærpede den ”Grøn Vækst”-politikken, som den overtog fra regeringen Fogh. Dette ændrede sig dog markant, da fødevareminister Mette Gjerskov efter pres fra først ”Bæredygtigt Landbrug” og efterhånden også Landbrug & Fødevarer blev ofret, og Socialdemokratiet reelt opgav at føre en selvstændig landbrugspolitik.
Der er en verden til forskel fra 2010, hvor Venstre-regeringen gennemtvang banebrydende liberaliseringer, til trods for at oppositionen bønfaldt den om at holde igen, til 2015, hvor Socialdemokraterne insisterede på at gå endnu længere med yderligere dereguleringer, end selv L&F ønskede det.
Lars Løkke Rasmussen og Venstre var altså fra sensommeren 2013 ikke ene om at skubbe på strukturudvikling, centralisering, industrialisering og overgødskning. Men hvorfor sprængtes Venstre i 3-4 dele, mens Socialdemokratiet ikke engang viste tilløb til at revne?
Begge partier skiftede jo faktisk landbrugspolitik efter 2011. Hvis der alligevel ligger andre end personlige forhold bag, er svaret nok, at begge partier er ret uinteresserede i miljøet, men at landbruget kun for Venstre spiller en afgørende rolle. I hvert fald en del af årsagen til de påfaldende personopgør i partiet har været ombrydninger i centrale dele af dets vælgergrundlag: De gårdejere, der før dannede rygraden i partiet, eksisterer ikke mere.
– OKD
Kilde: gylle.dk/vind-eller-forsvind
Foto: Coverillustration fra Søs Marie Serups bog: Vind eller forsvind
