”Det var på tide!”, er vi nok en del, der tænker om de intense bestræbelser, der nu gøres fra dansk – og grønlandsk – hold for at bringe de to nationer nærmere sammen.
Men Danmark er jo et landbrugsland, har statsminister Frederiksen selv sagt for ret nylig, og i Grønland er det vist kun jagt og fiskeri – og turisme – man opretholder livet ved? – Det er dog en sandhed med modifikationer, for i Sydgrønland drives et ikke ubetydeligt subarktisk landbrug, overvejende fåreavl.
Kort fortalt skete der det, at små 200 år efter, at Danmark-Norge i 1721 havde genoptaget den skandinaviske tilstedeværelse i landet, opdagede man, at de gamle nordboeres marker fra middelalderen stadig lå ”indflytningsklare” til at modtage en ny bestand af får, efter at deres forgængere var uddøde sammen med deres herrer m/k en gang omkring år 1500.
I dag findes der omkring 20.000 moderfår i Grønland, og der produceres årligt op imod 300 tons lammekød, der overvejende afsættes lokalt, dvs. i landet. Fåreavlen spiller en rolle i forhold til styrket resiliens, og der samarbejdes med andre nordiske lande om oprindelige nordiske racer og om også at udnytte ulden, der ellers er gået til spilde.
Her er altså et fællesskab, der er under udvikling, og som det er ret enkelt at involvere sig i!
– OKD
Kilder:
www.nunalerineq.gl/dansk/landbrug
www.nordgen.org/projects/nordwool/about-the-project
www.whc.unesco.org
