En anden form for økologisk råderum blev i midten af 1990erne udviklet af bevægelsen Friends of the Earth som NOAH er tilsuttet. NOAH har opstillet et koncept omkring det miljømæssige råderum.
Først defineres begrebet det miljømæssige råderum som: ”er den samlede mængde energi, ikke-fornyelige råstoffer, landbrugsjord, tømmer og ferskvand, vi kan bruge uden at hindre fremtidige generationer i at få adgang til de samme mængder.
Størrelsen af det miljømæssige råderum er pr. definition begrænset og er desuden (delvist) kvantifiserbart.”
Herudover bygger det miljømæssige råderum på nogle principper:
- Lighedsprincippet: Alle mennesker på jorden skal have lige adgang til Jordens ressourcer
- Referenceåret 2010. En ændring til en mere ligelig fordeling kræver tid, en indfasningsperiode er nødvendig. Det nationale råderum skal fastlægges på det tidspunkt, og nogle målsætninger bør være nået på det tidspunkt, medens andre målsætninger kræver en længere tidshorisont.
- Mere radikal effektiv ressource udnyttelse, og nye bæredygtige teknologier kombineret med ændret livsstil.
- Sociale konsekvenser, demokrati og solidaritet er nødvendig.
- Forsigtighedsprincippet. Uacceptable risici skal undgås.
- Nærhedsprincippet. Transport skal minimeres, og miljøproblemerne løses ved kilden.
”Med udgangspunkt i lighedsprincippet kan det miljømæssige råderum beregnes som den mængde stof (ton, m3 osv.), den enkelte maksimalt har til rådighed i form af råstof, der kan bruges eller foru-rening, der kan udledes. Vi får med andre ord hver især en konkret størrelse at sammenligne vores aktuelle forbrug med. Denne størrelse er samtidig nøglen til at knytte de globale miljøproblemer og de nationale miljøreguleringer sammen, ved at beregne de nationale råderum som summen af borgernes råderum.
Det er herefter muligt at konkretisere bæredygtighedsbegrebet:
Et samfund er bæredygtigt, når alle dets borgere bruger mindre end det miljø-mæssige råderum per person. Denne definition af „bæredygtighed“ er fundamental forskellig fra den oftest anvendte, der definerer brugsgrænser ud fra et kompromis mellem miljøets bæreevne og hensynet til økonomien.”
Kilde: Kim Ejlertsen: ”Hvad er det miljømæssige råderum?” Artikel fra Miljøsk nr. 4