I bestræbelserne på at sikre en bæredygtig udviklingsproces har det været vigtigt for politikere, regeringer og almindelige borgere, at kunne formulere nogle kvantitative målsætninger for en bæredygtig udvikling. Samt at kunne måle om udviklingen bevæger sig i retning af at opfylde disse målsætninger. Dette har de især gjort ved at opstille såkaldte indikatorer for hvorvidt en bæredygtig udvikling er realiseret.
Organisationer herunder, især de såkaldte græsrodsorganisationer, der har beskæftiget sig med bæredygtighedsproblematikkerne har ofte, i deres arbejde med at bevidstgøre offentligheden om vigtigheden af en bæredygtig udvikling og om problemerne med at opnå denne, samt også i deres kritiske overvågning af den førte politik haft brug for at formulere kvantitative metoder til at illustrere bæredygtighedsproblematikkerne.