UNESCO har af verdenssamfundet i forbindelse med Rio topmødet i 1992 og senere ved Johannesburg topmødet i 2002 fået til opgave, at udvikle et koncept omkring Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
UNESCO begrunder behovet for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling med:
Verdens samfund konfronteres i dag med en række sociale og økologiske problemer, disse problemer blev i høj grad skabt ved at samfundene blev bygget uden hensyntagen til miljømæssig levedygtighed. Problemerne udgør et afgørende ultimatum for menneskeheden: at lære hvordan vi udvikler samfundet samtidig med at miljøet opretholdes. Dette har vi mulighed for at lære gennem Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
Visionen om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er at skabe en bæredygtig udvikling for fremtiden. Uddannelse for Bæredygtig Udvikling består i, at udvikle i de enkelte mennesker og i samfundet, de færdigheder, perspektiver, kundskaber og værdier, der er nødvendige for at leve og arbejde på en bæredygtig måde.
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling bliver dermed en vision for en uddannelsesform, der forsøger at skabe balance mellem vores behov for menneskelig og økonomisk trivsel og vores kulturelle traditioner og vores respekt for jordens natur ressourcer.
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling bliver dermed et af de vigtigste redskaber til at realisere bæredygtig udvikling.
- For at opnå en bæredygtig udvikling kræves der:
- Erkendelse af udfordringen.
- Kollektiv ansvarlighed og konstruktivt fællesskab.
- Handling med beslutsomhed.
- Erkendelse af den menneskelige værdigheds udelelighed.
Uddannelse er det, der kan gøre disse noget abstrakte forhold til noget konkret, idet uddannelse udvikler færdigheder for at:
- Lære at vide.
- Lære at leve sammen.
- Lære at handle.
- Lære at være.
Dermed bliver uddannelse hoveddrivkraften i transformationen hen imod bæredygtig udvikling, ved at forøge menneskers evne til at omforme deres visioner for samfundet til realiteter.
Det internationale samfund har senest ved Johannesburg topmødet i 2002 vist, at det har den overbevisning, at vi har behov for at fremme – gennem uddannelse – de værdier, adfærd og livsstile, der kræves for en bæredygtig fremtid.
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling har udviklet sig til, at blive set som en lærings proces om hvordan at skabe beslutninger, der inddrager det langsigtede fremtidsperspektiv indenfor økonomi, økologi og lighed for alle samfund. Skabelsen af evnen for sådan fremtidsorienteret tænkning er uddannelsens hoved opgave.
Uddannelse bliver på den måde en ny vision om uddannelse, en vision der sætter mennesker i alle aldre bedre i stand til at forstå, den verden de lever i, til bedre at gøre noget ved den kompleksitet af problemer, som fattigdom, ødsel forbrug, miljø forringelser, befolknings vækst, sundhed, konflikter og menneskerettigheds krænkelser, som truer vores fremtid.
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling vil foregå indenfor fire hovedområder:
Sikring og forbedring af grundlæggende uddannelse:Adgang til grundlæggende uddannelse er stadig et problem for mange – specielt piger og voksne analfabeter. Derfor vil bæredygtig uddannelse forudsætte, at grundlæggende uddannelse sikres for alle. Imidlertid vil en simpel udvidelse af sproglige og regnemæssige færdigheder, som de undervises for nuværende, ikke i væsentlig grad fremme bæredygtig udvikling. I stedet må grundlæggende undervisning fokusere på at udvikle de kundskaber, færdigheder, værdier og perspektiver på en sådan måde, at de fremmer bæredygtige livsformer.
Nyorientering af uddannelses programmer: Nytænke og revidere uddannelse fra børnehave til Universitet så de inkluderer en klar fokus på udvikling af de kundskaber, færdigheder, perspektiver og værdier, der relaterer til bæredygtighed. Dette forudsætter at eksisterende undervisningsplaners formål og indhold revideres, så de kan udvikle transdisciplinary forståelse af social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.
Almen forståelse: Fremskridt mod bæredygtighed forudsætter dels, at den øgede globale bevidsthed omkring sociale, økonomiske og miljømæssige spørgsmål forvandles til en forståelse af de grundlæggende årsager til disse problemer, og dels at der udvikles lokale, nationale og globale visioner om hvad det indebærer at leve og arbejde bæredygtigt. Dette kræver bred uddannelse i hele samfundet og ansvarlige medier.
Erhvervsuddannelse: Alle sektorer i arbejdsstyrken kan bidrage til bæredygtig udvikling.. Det er derfor vigtigt at al erhvervsuddannelse udformes, så de kan udvikle den viden og de færdigheder, der er nødvendige for kunne tage beslutninger og udføre sit arbejde på en måde der fremmer bæredygtigheden.