Uddannelse for bæredygtig udvikling er af UNESCO defineret ved at være en tilgang til undervisningen der er:
- Tværfaglig.
- Holistisk.
- Kritisk.
- Aktion orienteret.
- Participatorisk.
- Livslang læring.
Tværfaglig:
Hvor termen tværfaglig normalt bruges om forbindelser mellem den viden og de modeller for undervisning der findes indenfor fagene, vil UNESCO bruge tværfaglighed i en udvidet form, hvor de kalder det transfagligt. Transfagligt indbefatter at kunne gå mellem, på tværs og udover de forskellige fagdiscipliner.
UNESCO begrunder behovet for transfaglighed med den voksende forståelse for kompleksiteten og den indbyrdes forbundet mellem de problemer der er knyttet til bæredygtig udvikling. At forholde sig til sådanne komplekse problemstillinger kræver en transfaglig tilgang, idet kun en sådan tilgang vil kunne give mennesker de nødvendige værktøjer til at imødegå og tilpasse sig til de ændringer der finder sted rundt omkring dem.
Holistisk:
Uddannelse for bæredygtig udvikling skal have forbindelse til andre uddannelses programmer og indgå i alle fag. På den måde bliver at uddannelse for bæredygtig udvikling ikke et nyt uddannelses element men en proces for at nyorientere uddannelses politikker, -programmer og –praksis. En nyorientering, der gør det muligt for uddannelse at udføre sin opgave med at skabe kapacitet hos alle samfundsmedlemmer til at samarbejde for at bygge en bæredygtig fremtid.
En nyorientering af uddannelsen mod bæredygtighed kræver at kunne arbejde på grænsefladen af fagdisciplinerne, ellers vil vi ikke være i stand til at møde den kompleksitet af problemer vi møder i dag. Naturfagene kan give vigtig viden om de økologiske processer, men de kan ikke i sig selv bidrage til de værdier og holdninger, der udgør basis for bæredygtig udvikling. Uddannelse for bæredygtig udvikling må udover naturfagene også inkludere fagområderne indenfor humaniora, det sociale område og politisk økonomi.
Kritisk:
Deltagerne forholder sig kritisk til hvad der skal anses for at være vigtig og relevant viden. Dette må altid diskuteres, defineres, udvælges og evalueres af deltagerne i lærings fællesskabet i den givne situation.
Aktion orienteret:
Viden er ikke noget der er erfaret for sin egen skyld, men viden er noget som indeholder en kompetence til at kommunikere, agere og influere ens egen og andres livssituation, faktisk hele samfundets udvikling.
Participatorisk:
Individet bliver draget ind i et flersidet indlærings fællesskab i hvilket kundskaber bliver kommunikeret og udviklet af alle deltagere.
Livslang læring:
Uddannelse for bæredygtig udvikling har til formål at sætte alle, unge som gamle, i stand til tage beslutninger og handle på en måde så de kan imødegå de problemer der truer vores fælles fremtid. Dette kræver ud over en meget bred tilgang til undervisning også at undervisningen fortsætter gennem hele livet. Livslang uddannelse inkluderer voksen og samfunds undervisning, teknisk og faglig uddannelse, højere uddannelse og uddannelse af undervisere, alle disse er vitale elementer til opbygning af kapaciteten for en bæredygtig fremtid.
