Pressemeddelelse:
På torsdag, d. 15. april 2021, slår regeringen dørene op til den årlige konference ”World Food Summit”. Missionen er at skabe bæredygtighed og bekæmpe fejlernæring. Det lyder godt. Men ifølge civilsamfundsorganisationer, har konferencen et stort problem: Deltagerlisten har et gabende hul. Som en reaktion på dette har Global Aktion i samarbejde med KlimaCaféGruppen derfor lavet et sideevent, Folkets Madmøde, som giver en platform til nogle af de stemmer, der ikke vil blive hørt på Christiansborg.
At der skal ske noget med landbruget, er næppe til diskussion længere. Landbruget er en af de største forurenere når det kommer til drivhusgasser såvel som kvælstofbelastning af vores miljø, og er med til at presse den globale biodiversitet mod kollaps. Men hvad der skal ske, er der ikke nødvendigvis enighed om.
”Man vil til World Food Summit snakke om hvad man kan gøre for bæredygtigheden i vores madsystemer. Men regeringen har glemt at invitere de mennesker, der faktisk arbejder med de grundlæggende løsninger vi er nødt til at se i landbruget.” siger Birgitte Diget, klimaaktivist i Global Aktion. ”De sidste år har vi set hvordan det i stedet er storindustrien, der har fået lov at sidde med til bords og definere hvad der er ”bæredygtige initiativer”.
For her i 2021 at rette op på denne ubalance, har Folkets Madmøde blandt andet inviteret talere fra landbrugsorganisationen Frie Bønder – Levende Land, miljøorganisationen NOAH, og fødevarenetværket Københavns Fødevarefællesskab, til at høre deres bud på hvad der skal til for at vi kan skabe et reelt bæredygtigt madsystem.
Landbruget ved en skillevej
Behovet for at udfordre regeringens talerliste, opstår ifølge Folkets Madmøde fordi landbruget og de madsystemer det er en del af, står ved en skillevej. Herhjemme domineres landskabet af store – og stadigt voksende – monokulturelle marker, få men centraliserede supermarkedskæder og et landområde der affolkes og hvor ejerskab ender på stadig færre hænder. Det er en følge af det industrialiserede landbrug, som i effektivitetens navn dyrker med store maskiner og med et stort input af fossile brændsler, pesticider og kunstgødning. Men selvom denne form for landbrug bannerføres under ”effektiviteten”, viser en undersøgelse fra ECT Group fra 2017[1], at det industrialiserede landbrug kun brødføder 30 % af verdens befolkning. Til gengæld står det for mere end 70 % af landbrugets samlede ressourceforbrug, når det kommer til fossile brændsler, vandforbruget og det anvendte landareal. På den anden side står lokalt forankrede madsystemer, som brødføder langt størstedelen af verdens befolkning men forbruger mindre end halvt så stor ressourceforbrug som det industrialiserede landbrug. Herunder hører dyrkningsformer som regenerativt landbrug og agroøkologi, der tager højde for diversitet og jordens ressourcer.
Birgitte understreger, at tallene ikke nødvendigvis betyder at alt småskala landbrug er godt. ”Men det giver et klart vink med en vognstang om, at der skal et grundlæggende opgør til i vores madsystemer hvis vi vil brødføde os selv på sigt og ikke grave os dybere ned i klima- og biodiversitetskrisen. Og det opgør kommer ikke til at spire fra det industrialiserede madsystem selv”.
Demokratisk problem
At vi skal kigge mod mindre og mere diverse madsystemer er ikke nogen nyhed. Det bakkes blandt andet op af instanser som FN’s konference for handel og udvikling[2], og ekspertpanelet IPES-food som bruger udtrykket ”From Uniformity to Diversity.”[3]
Alligevel er det budskab ifølge Birgitte Diget ikke nået ind til regeringen på Christiansborg. Sidste gang der blev holdt World Food Summit var det Arla, Nestlé og IKEA-Foods der var talere til World Food Summit. ”Hvem var ikke inviteret? Verdens største sociale bevægelse for bæredygtige madsystemer, La Via Campesina.” La Via Campesina er en bevægelse som arbejder for klimaretfærdighed og bæredygtige madsystemer. På globalt plan repræsenterer de 200 millioner småskala madproducenter.
Herhjemme arbejder regeringen tæt sammen med landbruget, blandt andet under de seneste forhandlinger om klimahandling. Selvom samarbejde kan være godt, får det Birgitte til at pege på det hun ser som et demokratisk problem: ”Alt for ofte bliver det industrielle landbrug, herhjemme bannerført af Landbrug & Fødevarer, set som det eneste form for landbrug. Men også herhjemme findes der mange andre landmænd, som gerne vil en anden retning – tag bare landbrugsorganisationen Frie Bønder – Levende Land. Når man inviterer så snævert til en konference om mad og bæredygtighed, får man skyklapper på debatten og kan kun se i én retning. Det er et problem for klimahandling, men det er også et demokratisk problem, når nogle perspektiver ekskluderes fra debatten”, siger Birgitte Diget.
Det industrielle landbrug har tidligere været til debat, blandt andet for et par år tilbage da virksomhederne som producerer pesticider, kunstgødning og kommercielle frø stod overfor fusioner og sammenlægninger.[4] I praksis betød det, at kontrollen med produktionen i det industrielle landbrug er blevet samlet på færre og færre hænder.
”I dag sidder en håndfuld mega-virksomheder på inputtene til det industrielle landbrug. Det er også med til at presse den enkelte landmand på jorden, for det er ikke her indtjeningen akkumuleres. Derfor er det vigtigt for os til Folkets Madmøde, at det her ikke handler om den enkelte landmand, men om et opgør med hvem der skal styre udviklingen i vores madsystemer.”
Kontakt:
Birgitte Diget,
24894876
[1] https://www.etcgroup.org/whowillfeedus
[2] https://unctad.org/system/files/official-document/ditcted2012d3_en.pdf
[3] http://www.ipes-food.org/reports/
[4] https://noah.dk/materialer/aegteskaber-fra-helvede-hvorfor-megafusioner-i-agroindustrien-ma-stoppes
