Begrebet økologisk fodspor er en metode til at gøre begrebet bæredygtig udvikling til noget mere konkret. Dette opnås ved at gøre det måleligt og opstille nogle kvantitative målsætninger for bæredygtighed.
Økologisk fodspor bygger på antagelsen om, at menneskehedens fortsatte liv på kloden er afhængig af, at vi har adgang til en lang række af naturens ressourcer, og at naturen er i stand til at absorbere de affaldsmængder, vi mennesker udleder i forbindelse med vores aktiviteter.
En bæredygtig udvikling vil derfor blandt andet være kendetegnet ved, at vi ikke lægger beslag på flere af jordens ressourcer, end naturen er i stand til at regenerere, og at vi ikke skaber mere affald, end naturen kan indoptage i sine kredsløb.
En befolknings økologiske fodspor opgøres som det biologisk produktive areal, der er nødvendigt for at producere de ressourcer der forbruges af befolkningen og til at absorbere den mængde affald, der skabes af befolkningen.
Det økologiske fodspor angives som størrelsen af det areal, der er nødvendig for, at naturen kan levee disse ydelser. Arealet findes ved indenfor 60 forskellige kategorier at kalkulere de enkelte dele af det areal vi lægger beslag på.
Det økologiske fodspor består af 6 hovedkomponenter:
- Det landbrugsareal der bruges til dyrkning af landbrugsafgrøder.
- Det græsningsareal der bruges til græssende husdyr.
- Det skovareal hvorpå der foretages hugst af træ.
- Det kystareal hvorfra vi fanger fisk.
- Det bebyggede areal som bruges til at rumme vores infrastruktur for beboelse, transport og industriel produktion.
- Det biologisk aktive areal der er nødvendig for at opfange tilstrækkelige mængder af vores udledninger af CO2 til at undgå en forøgelse af den atmosfæriske CO2.
Gennemsnitlig havde hver verdensborger i 1999 et økologisk fodspor på 2,3 hektar. Men dette dækkede over store variationer. Gennemsnits amerikaneren havde et økologisk fodspor på 9,6 hektar, danskerens var 6,7 hektar, kineserens var 1,6 hektar, inderens o,8 hektar og en mozambikaner 0,5 hektar.
I 1999 var der på jordkloden kun 1,9 hektar biologisk produktivt areal til rådighed per person, med et verdensgennemsnit på 2,3 hektar indebærer det, at vi mennesker på jorden overstiger biosfærens økologiske kapacitet med ca. 20%.
Dermed er vi i gang med at forringe jordens naturkapital, og dermed også mulighederne for de kommende generationer, som skal leve af denne naturkapital.
Udvikling i det globale økologiske fodspor i de seneste 50 år kan illustreres med følgende figur som angiver hvor mange planeter af jorden størrelse og natur, der skal til for at dække menneskehedens træk på naturen.
[fusion_builder_container hundred_percent=”yes” overflow=”visible”][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”]
Kilde: WWF ”Living Planet Report 2002”
Hvordan det økologiske fodspor har udviklet sig indenfor 6 hovedkomponenter kan ses af følgende figur:
[/fusion_builder_column][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”]
Kilde: WWF ”Living Planet Report 2002”
Hvordan det økologiske fodspor fordeler sig mellem verdens 7 regioner og mellem forskellige indkomst grupper i verden kan illustreres med følgende figur:
[/fusion_builder_column][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”]
Kilde: WWF ”Living Planet Report 2002”
For en diskussion af økologiske fodspor og sammenligning med andre indekser omkring bæredygtig udvikling kan der henvises til projekt fra EU om Økologiske Fodspor, rapporten fra projekterne kan downloades her:[/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]
