Olie har haft og har stadig enorm betydning for den bæredygtige udvikling af vores nuværende samfund.
Menneskets anvendelse af fossile brændsler, som kul og olie, har bevirket at vi har været i stand til at udvide klodens økologiske bæredygtighed.
Fra år 0 til år 1800 voksede verdens befolkning fra 300 millioner til 600 millioner mennesker. Menneskets anvendelse af kul indebar at befolkningen kunne vokse til 1 milliard, og anvendelsen af olie har betydet at befolkningen nu er vokset til 6 milliarder. Det betyder at vi gennem anvendelsen af fossile brændsler på 200 år har opnået at 10 doble verdens befolkning.
Men olien kan også udgøre den største trussel imod verdens bæredygtige udvikling. Det skyldes at olien er en naturligt forekommende begrænset ressource, som derfor på et tidspunkt vil være brugt op.
Æraen med billig olie vil vise sig at være en kort uregelmæssighed i jordens historie. I løbet af det 20ende århundrede steg produktionen af olie og naturgas imod et toppunkt. I det 21ende århundrede vil produktionen begynde at falde.
I løbet af et århundrede er verden blevet formet af teknologier baseret på olie som en unik og meget brugbar energikilde. Dette har formet menneskets bosteder og miljøer, vores transport infrastruktur og vores landbrug. Men tiden til at finde afløsere for de fossile brændsler og deres teknologier er meget kortere, hvis bæredygtigheden skal sikres.
I hele den periode hvor vi har brugt olie har der gentagne gange været slået alarm om at olien ville slippe op, men samtidig har vi set verdens olie reserver er vokset stærkere end olieforbruget, udtrykt ved at forholdet mellem de konventionelle olie reserver og den årlige olie produktion er vokset fra at udgøre 10 år til for nuværende at udgøre ca. 40 år.
Et sådant forhold mellem reserver og produktion på 40 år, betyder dog ikke at produktionen kan opretholdes på nuværende niveau i de næste 40 år, den vil toppe og begynde at flade ud før den sidste dråbe olie er udvundet. Der er derfor i dag udbredt konsensus om at produktionen vil toppe i det 21ende århundrede, men der er stor uenighed om hvornår det vil ske og hvad det vil betyde for den bæredygtige udvikling.
Den optimistiske skole er generelt af den opfattelse at der stadig er store uopdagede reserver, at den teknologiske udvikling og markedskræfterne vil betyde at der dels vil betyde at de oliereserver der kan udnyttes økonomisk ligeledes vil vokse og dels at nye renere og ubegrænsede energi former vil overtage oliens rolle som verdens drivkræft og derved løse bæredygtigheds problemet.
Den pessimistiske skole er generelt af den opfattelse at de lettest tilgængelige og billigste oliereserver allerede er fundet og er ved at nærme sig eller er over deres toppunkt, fremtidige oliefund bliver kvalitativt dårligere og vil ikke kunne sikre den fremtidige forsyning, verden vil derfor bevæge sig mod nye energikriser, med olie prisstigninger og øget forsynings usikkerhed. Bæredygtigheden kan kun sikres gennem omfattende sænkninger af energiforbruget og omlægninger til vedvarende energikilder.
Det har været muligt at opretholde en relativ lav pris på energikilden olie, dette har været en af forudsætningerne for den økonomiske udvikling og vækst verdens økonomien har oplevet i de seneste årtier.
Men denne lave pris er samtidig også den faktor der har muliggjort et ekstravagant og ofte unyttigt forbrug af en unik energikilde. Et forbrug der vil indebære at denne energi ressource bruges op hurtigere end den økonomiske bæredygtighed kan retfærdiggøre.
Det er tvivlsomt og nogle vil sige meget risikofyldt at basere bæredygtigheden af vores nuværende energiforbrug på nogle antagelser om at de teknologiske fremskridt i samarbejde med de økonomiske markedskræfter vil sikre os tilstrækkelige forsyninger med olie og andre energikilder der kan substituere olien.
