Agenda 21
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling blev første gang introduceret i forbindelse med Agenda 21 dokumentet, som blev vedtaget på Rio verdenstopmødet i 1992. Agenda 21 har i kapitel 36 et tværgående tema som omhandler uddannelse, offentlig bevidstgørelse og træning.
Formålet med Uddannelse for Bæredygtig Udviklinger ifølge kapitel 36 i Agenda 21 at:
Nyorientere uddannelse med henblik på bæredygtig udvikling og som et bidrag til bæredygtig udvikling, dette indebærer blandt andet:
- At bestræbe sig på at sikre universel adgang til grundlæggende uddannelse.
- At opnå miljømæssig og udviklingsmæssig bevidsthed indenfor alle dele af samfundet.
- At stræbe mod at sikre alle grupper af befolkningen fra folkeskole elever til voksne adgang til miljø- og udviklingsuddannelse i sammenhæng med social uddannelse.
- At fremme integrationen af miljømæssige og udviklingsmæssige begreber i alle uddannelses programmer.
Øge den offentlige bevidsthed, for:
At fremme bred offentlig bevidsthed omkring bæredygtig udvikling. Dette ses som en nødvendig del af den globale uddannelsesindsats for at styrke de holdninger, værdier og aktiviteter, som er i overensstemmelse med bæredygtig udvikling.
Arbejde for oplæring, for:
- At etablere eller styrke faglige uddannelse programmer, der efterkommer de miljø- og udviklingsmæssige behov.
- At virke for at opbygge en fleksibel og tilpasningsdygtig arbejdsstyrke uddannet til de øgede miljømæssige og udviklingsmæssige problemer og ændringer, der har deres oprindelse i overgangen til et bæredygtigt samfund.
- At sikre at miljømæssige og human økologiske overvejelser bliver integreret i alle organisatoriske niveauer i virksomhederne.
Johannesburg topmødet.
I tiåret 1992 til 2002 fra Rio Topmødet til Johannesburg Topmødet skete der noget på området, men efter manges opfattelse skete der for få fremskridt indenfor uddannelse for bæredygtigt udvikling. Dette fik en række japanske NGO’er i ”Japan Forum for Johannesburg” op til Johannesburg topmødet at stille forslag om at udnævne et årti for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
Efter pres fra NGO’er og civilsamfundet blev der i den handlingsplan, der blev vedtaget på Johannesburg verdens topmødet i 2002 inkluderet en erklæring om, at uddannelse er afgørende for at bæredygtig udvikling kan fremmes. Der blev ligeledes inkluderet en række anbefalinger til de nationale regeringer omkring uddannelse for bæredygtig udvikling, blandt disse er:
Opfylde Millennium målsætningen om, at opnå universel grunduddannelse til alle, ved at sikre at alle børn over hele verden er i stand til inden år 2015 at gennemføre en fuld folkeskole uddannelse.
- At integrere bæredygtig udvikling i uddannelses systemerne på alle niveauer for at fremme uddannelse som en nøgle aktør for ændringer.
- At indarbejde Uddannelse for Bæredygtig Udvikling som en del af de nationale uddannelsesplaner.
- At understøtte brugen af uddannelse for at fremme bæredygtig uddannelse.
Der blev også inkluderet en anbefaling til FN’ generalforsamling om at udnævne et årti for uddannelse for bæredygtig udvikling.
FN’s Ti år for uddannelse for bæredygtig udvikling.
FN’s generalforsamling vedtog i december 2002 en resolution, der fremhæver at uddannelse er et uundværligt element i bestræbelserne for at opnå bæredygtig udvikling. Derfor bliver det vedtaget at udnævne et tiår begyndende 1. januar 2005 til et FN tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
I resolutionen bliver UNESCO udpeget til at være hovedorgan til at fremme tiåret og bliver bedt om at udarbejde et udkast til en international implementerings plan for tiåret.
Samtidigt bliver regeringerne opfordret til inden 2005 at inkludere forslag og forholdsregler til at implementere tiåret i deres nationale uddannelses strategier og action plans.