Det er den dominerende energikilde der former (verdens)samfundet! (1. del)

BU-KRONIK
Kronik-skribent: Tor Jordbo, cand scient geografi og psykologi, lektor v. Svendborg Gymnasium og Hf. 

Danmark skal have en 100% vedvarende energiforsyning i 2050. Det er en god og realistisk målsætning, men det er urealistisk at tro, at vi kan ændre de dominerende energikilder, uden at det vil ændre samfundet. Og uanset om vi gør det i 2050 eller 2020 kommer det til at betyde noget for os hver især og for samfundet.

Forklaringen er enkel. Alternative energikilder har nogle helt andre kvaliteter end de kvaliteter de fossile brændstoffer har. Og det er samfundets dominerende energikildes kvaliteter, der former det. Derfor vil det selvfølgelig ændre samfundet at gå fra fossile til vedvarende energikilder. Ikke bare lidt, men meget.

Siden 2. Verdenskrig har den dominerende energikilde været det fossile olie, og det har været oliens kvalitet som brændstof, der har domineret udviklingen i Danmark og i resten af verden.

Olien har været billig og er det stadig, og olien har været og vil vedblive med at være den globale økonomis foretrukne brændstof, fordi fossile brændstoffer, på de parametre vi i dag måler økonomi på, bare er bedre.

Når det kommer til olien som brændstof, er det interessant, at der ikke findes oplagte alternativer. Olie er den mest kompakte og fleksible energibærere, vi har haft adgang til og måske nogen sinde får fingre i.

Vi ser det tydeligt i flyindustrien. Det er jo netop med forbrændingsmotoren og den forfinede jetmotor og det ultra-energikompakte petrokemiskbrændstof, at denne industri har kunne udvikle sig. Kul, damp og el, gør det ikke her.

Derfor er olieøkonomiens tidstypiske signaturer som billige flyrejser, bugnende supermarkeder (med fødevarer fra hele verden), og en global handel med varer, der har en høj vægt og lav pris, en luksus, som ikke varer ved, uanset hvor bekvemt og fedt det opleves at rejse på den måde, spise frugter fra hele verden eller kunne substituere dyr europæisk arbejdskraft med billig asiatisk.

Fossile energikilder har haft og har stadig et godt nettoenergiregnskab. Du skal ikke bruge så meget energi på at skaffe det, den har haft et uhørt godt nettoenergiregnskab også kaldet ERoEI (eller EROI), Energi Return on Energi Invested. Også selv om det bliver vedvarende mere besværligt at skaffe energien.

ERoEI har været så god for olie, fordi energi er indsamlet og koncentreret. Olien ligger bare og venter på, at vi udnytter den og den har været let af få fat i. Anderledes er det for de alternative energikilder, der skal dyrkes og høstes, både i overført og direkte betydning.

Derfor har vi også kunne basere samfundet på forbrændingsmotorer, der i sig selv har en dårlig energiudnyttelse. Det store energioverskud i forbindelse med indvindingen af olie har også gjort at vi har haft ”råd” til en brændstoføkonomi, der har været ressource- og vedligeholdelsestung. Se bare på anlæg til raffinering, distribution, til anlæg af veje, lufthavne, og motorveje, og ikke mindst på service på biler, lastbiler, skibe og fly, slitage og reservedele.

Oliens kvaliteter har siden Anden Verdenskrig skabt et samfund og et verdenssamfund, der er umådeligt rigt og baseret på umådeholden transport. Minimering af transportudgifter og samhandelsaftaler har været drivende for globaliseringen, der har kunne adskille markedet fra produktion. Uden billig transport ingen globaliseringen.

Netop i disse år topper den akkumulerede investering i det, som er på vej væk. Det er svimlende hvor mange penge, der er investeret i og stadig investeres i fly, lufthavne, broer, motorveje, lastbiler, gravemaskiner, traktorer, fisketrawlere, containerskibe, gasledninger, olierørledninger, raffineringkapaciteter, tankstationer og brændstofsbiler. Investeringer, der i en alternativ-energibaseret økonomi, kun kommer til at spille en rolle i marginal rolle i energiomstillingen.

Det er en samfundsmæssig og økonomisk udfordring at opleve et kæmpe økonomisk tab i afskrivninger af værdiløse investeringer, samtidig med at vi skal kanalisere uanede summer af økonomien til energiomstilling og lave samfundet om samtidig. 

Investeringerne har været drevet af den overlegen kvalitet som de fossilebrændstoffer har haft, de her været ”gratis” at skaffe, de har været fleksible og de har fodret den globale vækst og hele tiden været garant for centralisering af magt og penge.

International handel med varer, globale virksomheder og den uhørte centralisering er alle direkte eller indirekte resultater af billigt brændstof. Det gælder både nationalt og internationalt.

Velstandsudviklingen og væksten har også været afhængig af øget adgang til ressourcer af alle slags. Og også her spiller brændstoffet og olien en overset faktor, når vi taler om energiomstilling og hvad det betyder for samfundet at stille om til alternative energikilder.

Dels er råolien et væsentligt input til den petrokemiske industri (kunststoffer, pesticider, kunstgødning, asfalt mm.), dels giver fleksible brændstofmotorer adgang til alle mulige råstoffer og materialer lige fra regnskovstømmer, fiskebestande og mineraler dybt i jorden.

Det er overvældende hvor mange af jordens vigtige råstoffer og værdier, der med anvendelse af transport og oliedrevne maskiner, er blevet tilgængelige for økonomien og skabt basis for velstandsstigning.

Bagsiden er selvfølgelige overudnyttelse af fiskebestande, regnskoven og mineralske ressourcer, global opvarmning og forsuring af verdenshavene og meget mere.

Overalt har samfund og produktionsprocesser oplevet en øget specialisering. En atomisering i produktionen i stadig flere delprocesser gennem specialisering. Hvad driver denne specialisering? Igen er det nemt at pege på at transportudgifterne har været så små og når afstand ikke koster penge, øger det specialiseringen i sig selv, da det er økonomiske favorabelt.

Man kan også sige det sådan her, at et samfund med et stort energi- og materialeoverskud vil udvikle stigende specialisering og kompleksitet, men nu hvor energioverskuddet og adgangen til råstoffer bliver gradvist mindre vil det betyde en bevægelse den modsatte vej, en despecialisering og en reducering af kompleksitet.

Overordnet set har vi ikke et energiproblem, det er indlysende, at der er rigelige mængder energi. Problemet er den faldende ERoEI. Og det er nøglen, hvis man skal forstå, hvordan og hvorfor ændringer i energikvalitet ændrer samfundet.

Globaliseringen og den moderne verdensorden formet af billigt brændstof er ved at rende ud, fordi fremtidens energiformer alle sammen, som udgangspunkt ikke er brændstof, de er el og el og vedvarende energikilder har nogle helt andre kvaliteter. Det er disse kvaliteter, der vil omforme samfundet og ændre det radikalt.

Centralt i denne bevægelse er en bevægelse væk fra store energikrævende og mobile maskiner. F.eks. Fisketrawlere, gravemaskiner, lastbiler, fly, containerskibe, og traktorer. Det er maskiner som disse, det er svært at finde billigt brændstof til, i et samfund der er baseret på alternative energikilder. Derfor er de dele af økonomien der er baseret på billig transport og stort energiforbrug under omformning. Med faldende ERoEI på de fossile energikilder og samtidig en stigende investering i alternative energikilder, kommer der samlet set til at være meget mindre energi og færre penge til samfundets øvrige sektorer. Det betyder en hel del for samfundet. Energiomstilling og klimaforandringer er grundlæggende samfundsmæssige dilemmaer og der er ingen gode løsninger herpå. Vi kan ikke ændre energikilder uden at ændre samfundet. Det er klart, og det burde også være det helt centrale i debatten.

Læs opfølgningen på kronikken i del II – der følger inden længe! (Omstilling til alternative energikilder vil også omstille samfundet)