Begrebet Bæredygtig Udvikling

Bæredygtig udvikling er et ord – et begreb, som har vundet stor betydning og indflydelse i løbet af de seneste 20 år.

I løbet af den sidste halvdel af det 20. århundrede havde der udviklet sig en situation, hvor menneskets teknologiske beherskelse af naturen aldrig havde været større, hvor samfundenes institutioner var blevet udbygget, og hvor mange mennesker havde opnået hidtil udset materiel velstand.

Men det blev også stadig mere klart, at samtidig med denne udvikling var de miljømæssige problemer vokset i omfang, og den globale ulighed mellem rige og fattige lande – ilande og ulande var ligeledes øget betragteligt.

Det blev i stigende grad erkendt, at disse to problemstillinger udgjorde en trussel imod den fortsatte globale udvikling hen imod fortsat velstand, velfærd og opfyldelse af menneskenes basale behov – menneskehedens bæredygtige udvikling.

Brundtland-komissionens definition

Brundtland-kommissionen blev i 1983 nedsat for at se på disse problemstillinger og for at komme med anbefalinger til, hvordan problemstillingerne kunne løses. Brundtland-kommisionen kom i 1987 med deres rapport om miljø og udvikling med titlen ”Our Common Future” (på dansk ”Vores Fælles fremtid”). Denne rapport satte begrebet Bæredygtig Udvikling på den internationale dagsorden.

Brundtland-rapporten definerer bæredygtig udvikling som:

”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”

Denne definition uddybes med:

“Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig – til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. Begrebet bæredygtig udvikling indebærer visse grænser – ikke absolutte grænser men begrænsninger som den eksisterende teknologiske situation og sociale organisation pålægger miljøressourcerne, og begrænsninger som hænger sammen med biosfærens evne til at absorbere virkningerne af menneskenes handlinger.”

Og videre:

“I sidste ende er bæredygtig udvikling dog ikke nogen endegyldig tilstand af harmoni, men snarere en ændringsproces hvor udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne, retningen for den teknologiske udvikling og institutionelle ændringer kommer i overensstemmelse med fremtidige såvel som nutidige behov.”

Som mange andre definitioner giver disse definitioner nogle betydningsfulde indikationer af i hvilken retning udviklingen bør gå, men samtidig åbner de op for mange fortolkningsmuligheder. De fleste mennesker vil sikkert kunne erklære sig enig med visionerne i disse definitioner, men samtidig vil der være og er stor uenighed, når det kommer til, at visionerne skal omsættes til konkrete handlinger for at skabe en bæredygtig udvikling.

Tilgange til begrebet bæredygtig udvikling

Bæredygtig udvikling indeholder et krav om, at når vi former vore produktionsmåder, indretter vores forbrug og når vi anlægger vore livsformer, gør vi dette under hensynstagen til behovene hos:

• Os selv
• Fremtidige generationer
• Andre grupper af mennesker på kloden
• Naturen

Men for at vi kan foretage disse meget forskelligtrettede hensyn, er vi nødt til at afbalancere og prioritere mellem hensynene; der er ikke uendelige ressourcer, der sætter os i stand til at varetage alle hensyn på én gang. Dette betyder, at vi har behov for nogle generelle retningslinier, der sætter os i stand til at foretage disse valg. Sådanne retningslinier kan vi finde indenfor 5 forskellige tilgange til den bæredygtige udvikling:

• Etisk
• Socialt
• Naturfilosofisk
• Økonomisk
• Retslig