Bæredygtig udvikling er først og fremmest et etisk begreb
Uden en etisk tilgang til bæredygtig udvikling vil et krav om en bæredygtig udvikling miste hele sin betydning og blive et begrundet krav, og dermed et tomt begreb.
Det kræver en forklaring:
Etik handler om de visioner eller forestillinger, vi gør os omkring det gode liv. Sådanne forestillinger skaber vi for os selv, dels gennem den livsstil vi foretrækker, og dels gennem de bekræftelser og den kritik, som vi vurderer hinandens handlinger med.
Der er ingen naturkraft, der tvinger os til at tilsidesætte vore egne behov for at tilgodese behov for fremtidige generationer, generationer vi ikke har nogen viden om. Deres livsvilkår må vel være deres egen sag. De kommer jo aldrig til at gøre noget godt for os. Men alligevel har vi vel alle et menneskesyn, som forenet med samfunds- og natursyn betyder, at vi mener, at menneskeheden bør bestå også langt ind i fremtiden. På den måde er vi bærere af en etik, der tilsiger os, at vi bør handle sådan, at vi sikrer, at menneskeheden på lang sigt kan opretholde et godt liv i pagt med naturen.
Når vi taler om bæredygtig udvikling, er det meget præget af nogle holdninger, der er formet af forestillingen om et fællesskab mellem nutidige og fremtidige mennesker. I dette fællesskab vil vi gerne have følelsen af, at de kan tænke om os, at vores handlinger også lagde et grundlag for et godt liv for dem.
Dette kommer klart til udtryk i Brundtland-rapporten, hvor der står om, hvad en fremtidig generation vil tænke om os, hvis vi ikke har sikret dem en bæredygtig udvikling:
”De kommer måske til at forbande os for vores ødsle levevis”, og
”De vil ikke tilgive os vores forsømmelser”.
Den etiske holdning dækker også over en forestilling om et fællesskab mellem os og andre grupper af mennesker, der lever andre steder i verden og under andre livsbetingelser. Vores menneskesyn tilsiger os, at disse mennesker også skal kunne leve et godt liv. I dette fællesskab vil vi også gerne have følelsen af, at de tænker positivt om os og om den måde, vi lever vores liv på.
For mange kan vores livssyn også udstrækkes til, at vi føler, at alt levende også skal kunne leve et godt liv.
Det etiske dilemma opstår, når vi skal træffe valg. For realiteterne er, at i en verden med begrænsede ressourcer og muligheder vil hensynet til andre ofte indebære, at vi må give afkald på noget materiel for, at vi kan vise dette hensyn. Vi skal derfor prioritere mellem dem og os.
Bæredygtig udvikling får kun mening, hvis vi som udgangspunkt har, at der findes en global etik på tværs af et fjernt rum og en fjern tid. En global etik der kan vejlede os i at træffe disse valg med hensyn til prioriteringer og gennem denne vejledning løse vores etiske dilemma.