Socialt

Forestillingen om en bæredygtig udvikling indebærer også en forestilling om social retfærdighed. En retfærdighed der indebærer en rimelig fordeling af fordele og ulemper mellem generationer, så vi alle kan opleve rimelige levevilkår.

Men hvis en sådan social retfærdighed over tid skal have mening, stiller det også krav om social retfærdighed i nutiden. En nutidig social retfærdighed indenfor det enkelte samfund, men også mellem de forskellige samfund i verden. Mellem rige og fattige lande.

Brundtland-rapporten udtrykker det med:

”den fysiske bæredygtighed kan ikke sikres, uden at udviklingspolitikken tager hensyn til overvejelser om f.eks. ændringer i adgangen til ressourcer og fordelingen af fordele og ulemper”.