Verdens skovareal forsætter med at svinde.
I 1990’erne svandt verdens skovareal ind med ca. 2,4 %, et tab svarende til ca. 90.000 km2 om året. Tabet af skov er størst i Afrika, med over 7 % per årti, og i Latinamerika med ca. 5 % per årti. Tabet af skov formindskedes markant i Asien fra 1980’erne til 1990’erne, delvis som følge af udvidelsen af arealet med skov plantager.
Næsten al tabet af skov sker i de tropiske områder, som rummer næsten halvdelen af verdens skove.
Udvidelse af landbruget er hovedårsagen til tabet af skov.
Næsten al tab af skov sker som en følge af landbrugets ekspansion.
I de tropiske områder har den største ændring i skovarealet været en nedgang af tæt skov, denne ændring har været tæt forbundet med en øgning af arealet for dyrket land.
I udviklingslandene vil fortsat befolkningsvækst og øget behov for fødevarer, specielt kød og mælke produkter betyde et øget pres for yderligere tab af skov. Dette pres vil blive forstærket af faldende vækst i landbrugets produktivitet.
Skovenes kapacitet til at levere produkter og yde tjenester bliver stadig ringere.
Skovene leverer en mængde økonomiske tjenester til befolkningerne. Udover at levere direkte skov produkter, inkluderer det bevarelse af vand og jord ressourcer, reduktion af hastigheden for klima ændringer, og beskyttelse af biodiversiteten.
Næsten 30 % af verdens store afvandingsområder har mistet tre fjerde dele af deres oprindelige dækning med skov, dette har reduceret vand kvaliteten og øget risikoen for oversvømmelser.
Skovene huser ca. to tredje dele af alle kendte land levende arter heraf mange store pattedyr og halvdelen af de større aber. Næsten 9 % af alle kendte træ arter er i fare for udryddelse.
Kilde: UN “Global Challenge – Global Oppertunity”