Det Økonomiske Råd - Bæredygtig Udvikling

Det Økonomiske Råd gennemførte i deres rapport ”Dansk Økonomi efteråret 1998” under overskriften ”Bæredygtighed: Balance mellem generationer” en analyse af begrebet bæredygtig udvikling. Sigtet med analysen var at præcisere bæredygtighedsbegrebet og at gøre det praktisk anvendeligt for analyser. Udgangspunktet for analysen var økonomisk.

Analysen fra Det Økonomiske Råd kan i nogen grad siges at have udgjort en del af grundlaget for det videre arbejde med bæredygtigheds indikatorer i senere regeringers nationale strategier for bæredygtig udvikling.

Vi vil her give et kort sammendrag af nogle af konklusionerne af Det Økonomiske Råds analyse af bæredygtig udvikling:

Det Økonomiske Råd finder at bæredygtighed dybest set er et spørgsmål om fordeling mellem generationer.

Det bliver således et etisk spørgsmål, om graden af hensyntagen til kommende generationers levevilkår. Når det således er et etisk spørgsmål, kan der ikke forventes universel enighed om konkret bæredygtighedsmålsætning. Derfor kan der heller ikke konstrueres et enkelt mål, som alene kan fortælle, om en given udvikling er bæredygtig.

Samspillet mellem mennesket og naturen kan beskrives i en række fysiske nøgletal for centrale miljøproblemer, de såkaldte miljøindikatorer. Sådanne miljøindikatorer kan give megen nyttige information, men er i sig selv ikke tilstrækkelige til at vurdere om en udvikling overordnet set er bæredygtig.

Der er derfor behov for at konstruere nogle andre typer af indikatorer, som inddrager såvel fysiske som økonomiske elementer. Dette kan gøres gennem:

”et begrebs- og analyseapparat, hvor naturen opfattes som en del af den formue, der er afgørende for fremtidige generationers levevilkår.

En økonomisk fortolkning af bæredygtighed er, at den samlede nationale formue, som en generation lader gå i arv til den næste, ikke må være mindre end den formue, den pågældende generation selv fik i arv. Nedslidning af naturen og dens ressourcer kan opfattes som afskrivninger på den del af vores nationalformue, der blandt økonomer kaldes naturkapitalen. En anden form for formueændring, der ikke medregnes i det sædvanlige opsparingsbegreb, er investeringer i den såkaldte humankapital, bl.a. gennem uddannelse samt forskning og udvikling. Ændringen i nationalformuen i bred forstand kaldes ægte opsparing. Hvis en udvikling skal være bæredygtig, må den ægte opsparing som minimum ikke være negativ. .. Den ægte opsparing findes ud fra nettoopsparingen ved at korrigere for ændringer i naturkapitalen og humankapitalen.”

Bag brugen af begrebet “ægte opsparing” ligger den antagelse, at de enkelte typer af kapital indbyrdes kan erstatte hinanden. En udvikling hvor der sker en forringelse af naturkapitalen kan således godt være bæredygtig, blot der samtidig hermed sker en mindst lige så stor forøgelse af de andre kapital former. Denne antagelse er problematisk.

”For visse af naturens funktioner, især de livsunderstøttende, findes der givetvis en nedre kritisk grænse, som det vil være forbundet med store negative konsekvenser at overskride. I forsøget på at operationalisere bæredygtighed er det en væsentlig opgave at identificere sådanne kritiske nedre grænser eller såkaldt kritisk naturkapital, dvs. naturkapital, som er uerstattelig. Kritisk naturkapital unddrager sig dermed kravet om afvejning mellem gevinster og omkostninger.”

Mangel på viden gør det således svært at oprationalisere bæredygtighedsbegrebet. Det Økonomiske Råd konkluderer således:

”at det er en vanskelig opgave at operationalisere bæredygtighedsbegrebet. Mulighederne for at afgøre, om den danske udvikling er bæredygtig, begrænses i høj grad af mangel på viden om helt centrale natur- og samfundsvidenskabelige forhold. Sammenhængene er meget komplekse, og derfor er der stor usikkerhed knyttet til at opgøre miljøeffekterne af den menneskelige adfærd og til at vurdere, hvilke konsekvenser miljøforringelser vil have for menneskelig behovstilfredsstillelse i fremtiden. Analyser af bæredygtighed er således uløseligt forbundet med usikkerhed.”

Rådet finder, at hvis der skal opnås en bæredygtig udvikling, vil det i høj grad afhænge af den fortsatte teknologiske udvikling, hvor tekniske fremskridt vil have en central rolle.

”Historisk har tekniske fremskridt spillet en stor rolle for stigningen i den menneskelige velfærd, og tekniske fremskridt kan i princippet gøre det muligt på en og samme tid at sikre økonomisk vækst og løse, eller i alt fald afhjælpe, visse miljøproblemer,” Men samtidig hermed advarer Rådet dog også, idet ” Den teknologiske udvikling kan dog også i sig selv give anledning til nye miljøproblemer, og selvom tekniske fremskridt historisk har været af stor betydning, er det ingen naturlov, at de automatisk vil løse alle væsentlige problemer i fremtiden.

Kilde: ”Dansk Økonomi efteråret 1998” Kap. 3. ”Bæredygtighed: Balance mellem generationer”

Hele analysen fra Det Økonomiske Råd kan downloades her: