- 92-gruppens evaluering
- Danmarks Nationale Strategi
- Det Økonomiske Råd
- Implementering Johannesburg
- Organisationernes arbejde med BU
Verdenstopmødet i Johannesburg 2002 vedtog en handlingsplan, som angav nogle retningslinier og henstillinger til de nationale regeringer, om at styrke arbejdet for en global bæredygtig udvikling. Det er derfor af interesse at se på hvad Danmark har gjort med hensyn til at implementere resultaterne fra Johannesburg Verdenstopmødet.
Efter afslutningen af Johannesburg Verdenstopmødet i september 2002, vedtog folketinget at opfordre regeringen til at iværksætte en handlingsplan for opfølgning af Johannesburg topmødet med henblik på bl.a. en effektiv opfølgning og implementering såvel nationalt som gennem EU.
Som en del af dette arbejde udgav regeringen i efteråret 2003 en pjece ”Verdenstopmødet i Johannesburg og Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling”.
Nedenfor findes en opsummering af nogle af punkterne i pjecen.
I pjecen siger regeringen at:
På Verdenstopmødet blev der ”vedtaget en omfattende implementeringsplan for bæredygtig udvikling.
Implementeringsplanen udstikker en række indsatsområder for de kommende års arbejde både herhjemme og i udlandet. Regeringen lægger stor vægt på, at vores nationale og internationale indsats bidrager konkret til at indfri de målsætninger, der blev besluttet i Johannesburg.”
Den af regeringen udarbejdede ”nationale strategi for bæredygtig udvikling er fint i tråd med de indsatsområder, som der blev peget på i Johannesburg – og er på en række områder mere ambitiøs.
Denne pjece følger op på Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling i lyset af Johannesburg Verdenstopmødet. Pjecen redegør for områder, hvor regeringen lægger særlig vægt på, at der gøres fremskridt. Det drejer sig bl.a. om klima og vedvarende energi, international udvikling, miljø og handel, biodiversitet, miljø og sundhed samt bæredygtig produktion og forbrug. Og det handler bl.a. om partnerskaber på områder som vand og energi.”
Pjecen redegør på en række enkelt områder for hvad regeringen vil foretage af initiativer og hvilke målsætninger den vil sætte for at bidrage til sikring af bæredygtig udvikling. På de følgende sider kan du læse nogle uddrag fra pjecen.