- 92-gruppens evaluering
- Danmarks Nationale Strategi
- Det Økonomiske Råd
- Implementering Johannesburg
- Organisationernes arbejde med BU
”Regeringen har netop fremlagt et høringsudkast til en handlingsplan for biologisk mangfoldighed og forslag til ændringer i naturbeskyttelsesloven og skovloven for at styrke naturbeskyttelsen. Handlingsplanen skal målrette indsatsen og bidrage til at opfylde målet om at standse tabet af bidiversitet inden 2010. Regeringen vil også foreslå ændringer i jordlovgivningen, som vil bidrage til at øge naturindholdet i landbrugslandet.”
”Regeringen har i 2003 igangsat en række pilotprojekter for nationalparker i Danmark. Det er vigtigt, at der er en grundig dialog mellem brugerne og andre interessenter om en særlig dansk model for nationalparker. Vi skal have produktiv anvendelse, naturbeskyttelse og friluftsliv til at gå op i en højere enhed.”
”Beskyttelsen af havets natur kræver internationalt samarbejde. Regeringen deltager i udviklingen og gennemførelsen af en europæisk havstrategi, der skal være klar i 2005. I EU’s havstrategi er det målsætningen, at påvirkningerne fra forskellige miljøfarlige og kemiske stoffer, næringsstoffer, og påvirkningerne fra fiskeri skal reduceres væsentligt.”
”Det danske fiskeri reguleres hovedsageligt gennem EU’s fælles fiskeripolitik. Nogle af de kommercielt udnyttede fiskebestande i Nordsøen og Østersøen er betegnet som ”uden for biologiske sikre grænser” af det internationale Havundersøgelsesråd (ICES).
En af målsætningerne for EU’s fiskeripolitik efter reformen i 2002 er at skabe balance mellem fiskeriindsatsen og fangstmulighederne. De generelle mål er, at nedfiskede bestande skal genopbygges hurtigst muligt gennem specifikke forvaltningsplaner. Der foreligger genopbygningsplaner for fiskebestande i Østersøen, og der arbejdes med en langsigtet torskegenopretningsplan for Nordsøen.
EU‘s ministerråd vedtog under det danske formandskab en rådsmødeerklæring om den konkrete gennemførelse af Johannesburgplanen. Et af de centrale punkter i den fælles fiskeripolitik er at sikre en bæredygtig udnyttelse af havets levende ressourcer gennem anvendelse af forsigtighedsprincippet og at styrke økosystem-forvaltningen og integrationen af miljøhensyn i fiskeriforvaltningen. I EU er der også vedtaget foranstaltninger for at få en bedre balance mellem flådekapacitet og fiskerimuligheder.”
”I Danmarks nationale skovprogram fra 2002 er en af hovedmålsætningerne bæredygtig skovdrift baseret på naturnære principper.”
”Danmark har siden Johannesburg gennemført en større indsats for at bekæmpe ulovlig tømmerhugst og dæmme op for dansk import af ulovlig hugget tømmer. I juni 2003 udsendte miljøministeren en vejledning for offentligt indkøb af tropisk træ. Danmark lægger stor vægt på en effektiv og hurtig opfølgning på EU-Kommissionens handlingsplan for bekæmpelse af ulovlig tømmerhugst og relateret handel, som blev offentliggjort i maj 2003.”
Kilde: ”Verdenstopmødet i Johannesburg og Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling”.